Svømmede over 325 km på en time
svømmere.jpg
Svømmerne fra GSK og Vest Brøndby svømmede 325 kilometer. Foto: Glostrup Fotoforening
SPORT. 108 svømmere fra GSK og Vest Brøndby svømmede tilsammen over 325 kilometer for at samle penge ind til klubben

VG17 afholdt lørdag den 21. september årets traditionelle svømmesponsorstævne i Glostrup Svømmehal. VG17 er svømme-startfællesskabet mellem Glostrup Svømmeklub (GSK) og Vest Brøndby. Sponsorstævnet går ud på, at svømmerne har været ude hos lokale erhvervsdrivende for at finde sponsorater. Svømmerne svømmer så langt de kan på én time.
– Det er super motiverende for svømmerne at svømme så langt de kan, for at få tilskud til deres kommende svømmelejr og diverse andre svømmeaktiviteter i klubben, siger Mette Dam Mikkelsen, formand for Glostrup Svømmeklub.
De 108 svømmere svømmede tilsammen 325.775 meter i Glostrup svømmehal. Det vil sige et gennemsnit på 3.016 meter. Svømmeren, der svømmede længst, svømmede hele 5.175 meter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top