Brobyggeren Özlem Cekic besøgte Brøndby Strand: – Tænk på, hvor tyndt det ville lyde, hvis jeg kaldte det for dialog-te
2019-11-05_at_20-33-15__DSC1223x.jpg

Foto: Robert Hendel

BRØNDBY. Strandens Forsamlingshus havde i sidste uge besøg af den tidligere folketingspolitiker Özlem Cekic. Her fortalte hun, hvordan hun har forsøgt at gøre op med fordomme ved hjælp af dialogkaffe

– Hvad laver en terrorist som dig på landets allerhelligste talerstol?

Da Özlem Cekic kigger sin indbakke igennem som nyvalgt medlem af Folketinget i 2007, er det ikke ligefrem invitationer til dialogkaffe, hun falder over.

I begyndelsen sletter hun de knap så venlige henvendelser, men en kollega i Folketinget anbefaler hende at gemme de mange hademails.

Det fortæller den forhenværende politiker foran et fyldt forsamlingshus i Brøndby Strand en tirsdag aften i november.

Brøndby Strand er ikke et ukendt område for Özlem Cekic. Hendes forældre er bosat i Brøndby Strand Parkerne.

– Min mor fortæller, hvor fantastisk det er at bo her. Hun bor i et alment boligbyggeri. Dem hører vi tit så mange dårlige ting om, men for hende er det gode lejligheder med store altaner, lækre legepladser og gode naboskaber. De gode ting, som det også fører med sig, er ofte fraværende i den offentlige samtale, siger Özlem Cekic.

Hun er netop inviteret til Brøndby Strand for at fortælle om, hvordan hun siden 2010 har forsøgt at bekæmpe fordomme ved at opsøge de mennesker, der har sendt hende hademails.

Det tidligere medlem af Folketinget tror, at mange af henvendelserne i hendes mail-indbakke hænger sammen med, at hun en af de første kvinder med minoritetsbaggrund, der bliver valgt til Folketinget.

– Det kan måske i sig selv virke ret provokerende for nogen, for det, der så sker, er, at jo mere jeg blander mig i den offentlige debat, jo flere af de her mails får jeg, siger Özlem Cekic.

Chikanen, der også foregår via telefon og fysisk post, bliver på et tidspunkt for meget for Özlem Cekic. Hun opsøger derfor sin gode ven, fotografen Jacob Holdt, der selv har oplevet og dokumenteret racisme i USA.

Ifølge Özlem Cekic vil Jacob Holdt forstå hende. Til sin store overraskelse bliver hun opfordret til at opsøge personerne bag de mange hademails. På den måde vil hun komme til en erkendelse af, at hun selv er enormt fordomsfuld, siger Jacob Holdt til en uforstående Özlem Cekic.

– Jeg hader ikke nogen. Jeg er et åbent, tolerant menneske, der kunne hedde godhed til mellemnavn. Jeg er det tætteste, man kan komme på det gode menneske. Det er sådan, jeg opfatter mig selv omkring 2008 og 2009, fortæller hun til de mange tilhørere i Strandens Forsamlingshus.

Noget tyder dog på, at Jacob Holdt har ret. I hvert fald er der noget, hun ikke har fortalt ham.

Vaccineret mod had

Da det tidligere medlem af Folketinget går i folkeskole, nærer hun et stort had til jøder. Hadet er affødt af konflikten mellem israelerne og palæstinenserne. Det ændrer sig imidlertid, da hun møder en jødisk pige, der netop er begyndt på skolen. Det viser sig, at de to piger har en del til fælles.

– Da jeg kom hjem til hende, blev jeg overrasket over, at jeg kunne spise alt på bordet, fordi jøder heller ikke spiser svinekød. Og hendes forældre holdt de mest mærkelige helligdage på de mest mærkelige tidspunkter – fuldstændigt som mine forældre, husker Özlem Cekic, der gennem mødet med skolekammeraten bliver vaccineret mod sit jødehad.

Da Özlem bliver teenager, er det tyrkerne, der står for skud.

– Jeg hader tyrkerne, fordi de er i krig med kurderne. Jeg har kurdiske rødder, og derfor kan jeg ikke lide tyrkerne, fortæller hun.

Der var bare et problem med at hade folk fra Tyrkiet. Det eneste sted, hun kunne få lektiehjælp var i den tyrkiske moske, der blev drevet af en gruppe venlige, tyrkiske piger.

– Det er svært at fastholde et had mod dem, fordi det går op for mig, at tyrkere er ligesom kurdere. Nogle går ind for fred, andre gør ikke. De er forskellige. Så jeg bliver også vaccineret mod mit tyrkerhad, forklarer hun foran de mange fremmødte gæster.

Özlem Cekic fortæller om sit arbejde med at udbrede budskabet om at gå dialog med dem, man ikke nødvendigvis er enig med. Foto: Robert Hendel

Racister alle vegne

Senere begynder Özlem Cekic at se racister i alle danskere. Også dette had bliver hun med egne ord vaccineret for, da hun får arbejde i Føtex på Vesterbrogade i København. Her lærer en af de ansatte hende om Tamilsagen, og hvad danskerne laver til jul og påske og de tilhørende traditioner.

Erkendelsen af, at hun selv er fordomsfuld, fører til, at hun åbner sin mappe med de hundredevis af hadebreve.

Her er der én, der har skrevet mere end alle andre, og på alle mulige måder lever han til fulde op til hendes opfattelse af en højreekstremist.

– Det gør det hele mere spændende, for jeg kan være den, der kan frelse ham, siger Özlem Cekic og beskriver, hvordan hun bliver overrasket over, at han rent faktisk takker ja til en kaffe-aftale.

Samtalen varer i to og en halv time, og mandens kone har lavet kaffe. Der er dog en ting, Özlem Cekic ikke har oplyst til værterne: Hun bryder sig ikke om kaffe og må derfor tvinge den brune samtalevæske ned.

Efter Finland og Østrig er Danmark det land i verden, hvor der bliver drukket allermest kaffe. Derfor er det nærliggende, at kalde møderne med de mange mennesker for dialogkaffe.

– Tænk på, hvor tyndt det ville lyde, hvis jeg kaldte det for dialog-te, siger Özlem Cekic, der under mødet må erkende, at hun har lige så mange fordomme som ham, hun besøger.

– Det går op for mig, at Jacob Holdt har fat i noget. Jeg dømmer lige så meget, som jeg bliver dømt. Der var en gruppe, jeg stadigvæk hadede. Og det var racisterne, konstaterer hun.

Møderne med de mange afsendere af hademails er beskrevet i bogen ”Hvorfor hader han dig så meget, mor?”

– Demokratiet bliver stærkere, når vi ikke dæmoniserer hinanden. Det er ikke nemt, men det er via samtalen, at alle fredsprocesser begynder, lyder budskabet til de mange mennesker, der er mødt op for at høre Özlem Cekic’ erfaringer med de mange dialogmøder.

Blåstempling

I marts 2009 udgav Özlem Cekic selvbiografien ”Fra Føtex til Folketinget”.

Til receptionen inviterer forlaget en masse gæster. Flere af dem kender forfatteren ikke. En af dem er en ældre herre, der kommer ind ad døren. Han er eftertragtet, og alle vil tale med ham.

– Jeg ved ikke, hvem han er. Jeg har aldrig set ham før, husker Özlem Cekic.

Hun spørger derfor sin sidemand, hvem de manden er.

– Kender du ikke ham? Det er overrabbineren. Bent Melchior, lyder svaret.

Bogens forfatter er overrasket over, at en overrabbiner besøger en reception for en muslimsk forfatter.

– Jeg hilser på ham. Der er nogle gange, hvor man møder mennesker på sin vej, hvor man føler, at man har kendt dem i 100 år. Sådan havde jeg det virkelig med Bent. Der var en connection. Der var sådan en hjertevarme over ham, erindrer hun.

Det bliver begyndelsen på et tæt venskab, og i 2010 inviterer hun overrabbineren til ramadanmiddag på Christiansborg.

– Folk var rasende. Mange udeblev, og nogle syntes endda, at det var en islamisering af folketinget, men Bent Melchior sagde, at han ville komme, forklarer Özlem Cekic.

I dagene op til arrangementet på Christiansborg holder Özlem Cekic øje med sin indbakke for at se, om Bent Melchior har meldt afbud. Det er der en del andre, der har gjort. Overrabbineren holder dog ord og dukker op.

– Hans besøg var en ret stor blåstempling af den ramadanmiddag. På vej ud stopper en tv-journalist ham, og jeg frygter, hvad han nu vil blive spurgt om, og hvad han vil svare, husker hun.

Da journalisten vil vide, hvad en overrabbiner laver til et muslimsk arrangement, svarer Bent Melchior tørt, at der var et gratis måltid mad.

I snart 10 år har Özlem Cekic mødt mennesker med dialogkaffe. Det fortalte hun om Strandens Forsamlingshus i sidste uge. Foto: Robert Hendel

Ud af ekkokammeret

Siden har venskabet mellem de to udviklet sig, og Özlem Cekic fortæller, at hun jævnligt besøger overrabinneren i hans hjem i det indre København, hvor han altid er klar med et godt råd.

Eksempelvis fortæller han hende en dag, at det ikke nytter, at hun skælder ud på for eksempel Grimhøj-moskeen.

– Jeg er nødt til at tale med dem. Så jeg begyndte at opsøge de ekstremistiske miljøer også, forklarer hun.

Uanset, hvem hun taler med på sine dialogmøder, har de alle én ting til fælles. Ingen af dem kigger indad.

– De mener alle sammen, at det er de andre, der startede. Og de mener alle sammen, at det er de andre, der må gøre noget, lyder det fra den tidligere folketingspolitiker.

Det er blandt andet den opfattelse, hun ønsker at gøre op med.

– Hvis vi skal kunne leve sammen som gode naboer, kræver det noget af os alle sammen, vurderer Özlem Cekic.

Hun ser det ikke som et mål, at alle skal være enige. Tværtimod er uenigheden sund.

Det er helt legitimt at tage afstand fra en holdning, så længe respekten for mennesket bag er intakt.

– Vi bor i vores eget ekko-kammer. Vi omgås med mennesker, der ligner os selv. Vi stemmer nogenlunde det samme, vi spiser nogenlunde det samme, og så sidder vi og bekræfter hinanden i, hvor gode vi er, og hvor dumme de andre er. Jeg har aldrig mødt folk, der bliver mindre racistiske af, at man kalder dem racister, siger hun.

En folkebevægelse

For tre måneder siden lancerede Özlem Cekic foreningen Brobyggerne – Center for Dialogkaffe sammen med blandt andre Bent Melchior og Flemming Rose. Sidstnævnte er især kendt som manden, der i september 2005 stod bag Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed.

Målet er at gøre dialogkaffe til en folkebevægelse og derigennem skabe bedre samtale. Det skal blandt andet forhindre ekstremisme.

– Kan man vende folk mod vores land med samtale, kan man også vinde dem tilbage med samtale, forklarer Özlem Cekic, der mener, at folk har de stærkeste holdninger til de mennesker, de aldrig har mødt.

– Vi har aldrig set hinanden før, vi er lige gamle, taler samme sprog og betragter begge Dannebrog som vores flag. Vi sidder over for hinanden og er bange for hinanden. Hvor kommer det fra? Der er jo ikke nogen børn, der bliver født med den angst for andre mennesker.

Hun ønsker dog ikke at lægge bånd på ytringsfriheden.

– Grænsen går ved trusler og vold. Der er ytringer, der ikke er tilladt for eksempel racismeparagraffen. Du må ikke opfordre til vold eller true folk. Der mener jeg, at grænsen går. Folk skal have ytringsfrihed, men det betyder ikke, at de ikke må tænke sig om, når de udtrykker sig, forklarer hun.

Selvom hun støtter lovgivningen, ser hun gerne, at ytringer bliver sagt højt, så man kan modargumentere dem.

– Ellers bliver de som små slanger i deres eget rum, hvor de lever deres eget liv, lyder det fra Özlem Cekic.

Strandens Forsamlingshus
  • Strandens Forsamlingshus er ejet af Brøndby kommune, som har udlejet huset til foreningen ”Strandens Forsamlingshus”
  • Huset bliver blandt andet brugt som forsamlingshus og selskabslokaler
  • Foreningen bag huset betegner det som byens ældste kulturhus

1 kommentar om “Brobyggeren Özlem Cekic besøgte Brøndby Strand: – Tænk på, hvor tyndt det ville lyde, hvis jeg kaldte det for dialog-te”

  1. Steen Hansen siger:

    Efter min mening, er det en fantastisk god artikel, så jeg vil nøjes med følgende i denne omgang.

    Özlem siger” blandt andet: ….. ”det er via samtalen, at alle fredsprocesser begynder”.

    Nu har samtaler mellem mennesker, altså et meget forskelligt indhold ud fra det, at vi alle sammen,
    er forskellige på mange måder. Så tit opstår der ”krig, misforståelser og lignende”,
    ved en samtale mellem mennesker.

    Og her mener jeg – at hvis vi var åbne overfor det – kunne vi lære særdeles meget,
    af eksempelvis vores hunde, da de sjældent misforstår hinanden.
    Med mindre, hundene har lært at misforstå, af menneskene, da indlæring jo kan gå begge veje.

    Så på det og flere andre områder, mener jeg at hunde er meget fredeligere end mennesker er.

    Men der skal jo kun lidt til, at være mere fredelige end mennesker, da vi reel set er de farligste levende væsner på Jorden, både mennesker indbyrdes, men også over for – så godt som alt andet på Jorden – inklusiv os selv!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top