Døgnrapporten
dognrapporten.jpg
HELE OMRÅDET. Uddrag fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport for uge 43 og 44

22-årig sigtet for narkokørsel
GLOSTRUP.
Fredag den 25. oktober klokken 20.00 standsede en politipatrulje en 22-årig mandlig bilist på Herstedøstervej i Glostrup. Manden blev skønnet narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkokørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver.
Han nægtede sig skyldig.


51-årig stjal madvarer
BRØNDBY.
Mandag den 28. oktober klokken 17.51 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om et butikstyveri fra dagligvarebutik på Nygårds Plads i Brøndby. Butikkens personale havde tilbageholdt en 51-årig mand, idet han havde stjålet diverse madvarer.
Patruljen sigtede ham for butikstyveri, som han erkendte.


Tyveri fra personbil
BRØNDBY.
Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en sort Renault Captur personbil sket mellem torsdag den 24. oktober klokken 20.00 og fredag den 25. oktober klokken 07.30 på Daruplund i Brøndby Strand.
En rude var knust, og et anlæg samt en kasse sodavand var stjålet.


Tyveri fra varebil
GLOSTRUP.
Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en rød Mercedes-Benz varebil sket mellem søndag den 27. oktober kl. 23.00 og mandag den 28. oktober kl. 06.00 på Vængedalen i Glostrup. En dør var opbrudt, og diverse værktøj var stjålet.


25-årig sigtet for narkokørsel
BRØNDBY.
Onsdag den 30. oktober kl. 20.22 standsede en politipatrulje en 25-årig mandlig bilist på Brøndbyøster Torv i Brøndby.
Manden blev skønnet narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkokørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han erkendte sigtelsen i øjeblikket.


Tyveri fra personbil
BRØNDBY.
Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en Seat Leon personbil sket mellem onsdag den 30. oktober kl. 22.00 og torsdag den 31. oktober kl. 07.20 på Guldborgvej i Brøndby Strand. En rude var knust, og et anlæg var stjålet.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet.
Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48/114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top