Døgnrapporten
dognrapporten.jpg
HELE OMRÅDET. Uddrag fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport for uge 45 og 46

Indbrud i lejlighed
BRØNDBY.
Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et indbrud i en lejlighed lørdag den 9. november mellem kl. 16.30 og kl. 22.25 på Brøndbyvænge i Brøndby. En dør var brudt op, og diverse smykker samt kontanter var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48/114.


54-årig sigtet for butikstyveri
GLOSTRUP.
Fredag den 8. november kl. 18.45 kørte en politipatrulje et byggemarked på Hovedvejen i Glostrup efter en anmeldelse om et butiksrøveri. Butikkens personale havde tilbageholdt en 54-årig mand, idet han havde stjålet nogle klinger. Han blev sigtet for butikstyveri af patruljen.


47-årig sigtet for narkokørsel
GLOSTRUP.
Lørdag den 9. november kl. 19.53 standsede en politipatrulje en 47-årig mandlig bilist på Ejby Industrivej i Glostrup. Manden blev skønnet narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkokørsel og blev derfor kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Manden blev ligeledes sigtet for kørsel uden førerret. Han nægtede begge sigtelser.


Indbrud i villa
VALLENSBÆK.
Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud sket mellem onsdag den 6. november kl. 16.00 og lørdag den 9. november kl. 18.30 på Nørrebred i Vallensbæk. En dør var brudt op, og diverse sølvtøj samt tøj var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48/114.


20-årig sigtet for narkokørsel
BRØNDBY.
Torsdag den 14. november standsede en politipatrulje en 20-årig mandlig bilist på Strandesplanaden i Brøndby Strand. Manden blev skønnet narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkokørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han erkendte delvist i øjeblikket.


80-årig udsat for tricktyveri
GLOSTRUP.
En politipatrulje rykkede mandag den 11. november kl. 15.30 ud til en anmeldelse om et tricktyveri i et supermarked på Hovedvejen i Glostrup. En 80-årig kvinde var ved at handle, da en ukendt person henvendte sig til hende og stillede hende en masse spørgsmål, som hun svarede på. Da personen var gået, og kvinden skulle betale, var hendes pung væk. Den mistænkte tricktyv beskrives som mand, der er østeuropæisk af udseende, omkring 30 år gammel, 160-165 cm høj. Han var iført en jakke, stramme bukser og kasket.
Københavns Vestegns Politi efterforsker sagen og modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48/114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top