En weekend fuld af gymnastik
Rytme.jpg
Der var gang i den i Søndervanghallen, da Glostrup Gymnastikforening havde GymCamp. Foto: Anita Lynge Bentved
SPORT. Sidste weekend havde IF32 Glostrup Gymnastikforening den årlige GymCamp med over 100 deltagere

IF32 Glostrup Gymnastikforening havde en aktiv og festlig gymnastikweekend, da der lørdag og søndag var GymCamp.
Weekenden startede ved middagstid med opvarmning og en masse gymnastik med både spring, sjip og leg. Hen på eftermiddagen gik turen til Glostrup Bowlingcenter, hvor alle bowlede og spiste.
De yngste deltagere i GymCamp var fra fem til syv år gamle. De sov hjemme og blev derfor hentet, mens de ældre over otte år vendte tilbage til Søndervangskolen, hvor der blev pustet luft­madresser op og hygget med film. Søndag stod den igen på masser af gymnastik. Efter morgenmad var der morgen­yoga. Derefter kom der igen gang i gymnastikken, inden der blev sagt farvel og på gensyn til nogle trætte, men glade gymnastikbørn.
– IF32 Glostrup Gymnastikforening har igen i år nydt at lægge hus til et eftertragtet arrangement med begejstrede gymnastikbørn, aktiviteter på tværs og masser af gymnastik og hygge, siger Anita Lynge Bentved, kommunikationsansvarlig i Glostrup Gymnastikforening.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top