Højhusene er et symbol på Velfærdsdanmark
2019-05-27_at_20-20-17_DSC_3591x.jpg
Fem af Brøndby Strands berømte højhuse må snart lade livet på grund af forurening med det sundhedsskadelige stof PCB. Foto: Robert Hendel
BRØNDBY. Højhusene i Brøndby Strand er ikke blot et vartegn for bydelen. De er også et symbol på den danske velfærdsstat

Danmarks mest kendte skyline bliver snart amputeret, når de fem østligste højhuse i Brøndby Strand må lade livet.

Højhusene er erklæret uegnede til beboelse på grund af forurening med det sundhedsskadelige stof PCB, og derfor er det besluttet, at de skal jævnes med jorden, da en renovering har vist sig ikke at være rentabel. Den nedrivning gav kommunalbestyrelsen den endelige tilladelse til på kommunalbestyrelsesmødet den 13. november i år.

Boligselskaberne i Brøndby Strand forventer at gå i gang med nedrivningen af de fem højhuse i 2021. Ved nedrivningen af højhusene bliver også to gangbroer i henholdsvis Albjergparken og Tranumparken revet ned.

– Det er en rigtig sørgelig situation, at boligselskaberne skal rive fem højhuse ned. Det er ulykkeligt for dem, der har måttet fraflytte, og det bliver heller ikke rart for dem, der skal være naboer til nedrivningen, lød det fra borgmester Kent Max Magelund (S) på et kommunalbestyrelsesmøde i Brøndby den 19. juni i år.

Her præsenterede borgmesteren et udkast til den VVM-tilladelse, der nu er godkendt i kommunalbestyrelsen. Det betyder, at de 12 højhuse snart bliver til fem, og det kommer til at gøre indhug i den berømte skyline.

– Det får en enorm betydning for området og beboerne, at de højhuse skal rives ned. Der er 300 familier, der er flyttet ud, og som har skullet og skal finde et andet sted at bo, har Lisbeth Hollensen, der er museumsinspektør på Forstadsmuseet, tidligere fortalt til Folkebladet.

Et vartegn for bydelen

Det er ikke mere end 50 år siden, at de 12 kendte højhuse skød op i Brøndby Strand sammen med resten af det kæmpemæssige byggeri omkring Strandesplanaden.

I dag er de et vartegn for bydelen.

Chefarkitekten Svend Høgsbro havde en vision om at skabe et boligområde, der skulle kunne fungere som både kulturelt centrum og naturområde – stærkt inspireret af den franske arkitekt Courbusie, der arbejdede ud fra idéen om at trække naturen helt tæt på bygningerne.

De mange nye og ikke mindst moderne boliger skulle ifølge Lisbeth Hollensen være et alternativ til de meget små, fugtige lejligheder i København, hvor der var stor bolignød.

I Brøndby Strand kunne beboerne få store og rummelige boliger med moderne faciliteter som køleskab og opvaskemaskine, ligesom børnene kunne få deres eget værelse. Det var langt fra en selvfølge dengang.

På den måde er det kendte, grå byggeri i Brøndby Strand ifølge Lisbeth Hollensen også et symbol på Velfærdsdanmark.

Den rå beton skulle fungere som et nøgent lærred. Herefter var det op til beboerne selv at farvelægge dette lærred med gardiner i vinduerne og parasoller og planter på altanerne.

De åbne altaner i de 16 etager høje bygninger er siden blevet skærmet af på grund af den kraftige vind. Med afskærmningen i 1980’erne blev en del af højhusene malet i forskellige pastelfarver, der skulle gøre det lettere at finde rundt i bydelen, hvor de første beboere i 1970 flyttede ind i Tybjergparken og Albjergparken.

Det to kilometer lange parkareal langs Strandesplanaden skulle være fuld af aktiviteter, hvor beboerne kunne nyde deres otte timers fritid. Mange af planerne for dette område blev dog ikke til noget på grund af oliekrisen i 1970’erne.

De 12 højhuse i Brøndby Strand er et vartegn for bydelen. Foto: Robert Hendel

Pilles ned etagevis

Opførelsen af højhusene skete på baggrund af et samarbejde med Brøndby Kommune og fem boligselskaber.

Selve byggeriet gik stærkt. Alle bygningselementerne var fabriksfremstillet på forhånd, og de skulle derfor blot hejses på plads af en kran, når de kom ud til Brøndby Strand. Nedrivningen kommer til at foregå på samme måde. Af VVM-redegørelsen fremgår det, at området er for tæt beboet til, at højhusene kan sprænges.

Derfor skal bygningerne pilles ned etage for etage. Under nedrivningen vil de cirka 50 meter høje bygninger blive inddækket med stillads og armeret plastik for at undgå spredning af støv fra højhusene.

Når selve arbejdet med at pille højhusene fra hinanden går i gang, vil det desuden betyde væsentlige ændringer for trafikken i området omkring højhusene.

En del af historien ryger

Forstadsmuseet havde i foråret indrettet en af lejlighederne på øverste etage i Albjergparken til et popmuseum, hvor en række kendte mennesker fortalte om deres tilknytning til området.

– Højhusene og parkerne har jo været fundamentet for vores oplevelser. De er et visuelt symbol på Brøndby Strand, uanset hvad folk måtte mene om udseendet af højhusene, lød det dengang fra musikeren Isam B, der har haft en del af sin opvækst i Kisumparken i Brøndby Strand.

Billedkunstneren Martin Bigum er en af dem, der ikke bifalder det grå byggeri, men han ærgrer sig alligevel over, at fem af højhusene skal rives ned. Ifølge ham er det et stykke af historien, der bliver pillet ud.

– Det er lidt ligesom nogle tænder, der bliver slået ud af en mund, men omvendt har jeg aldrig brudt mig om det grin, fortalte han i maj til Folkebladet.

I alt fem af de 12 ikoniske højhuse skal snart rives ned. Foto: Robert Hendel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top