U16 drenge vandt stævne
Gais-Open-foto.jpg
Brøndby IF’s U16 hold vandt stævnet i Göteborg. Foto: Christina M. Eriksen
SPORT. Brøndbyernes IF’s talentfulde U16 drenge har igen vundet guld til Gais Open

Igen i år deltog det, der i dag er Brøndby IF’s U16 hold, i Gais Open, som blev afviklet i Göteborg den 1. til 3. november. Holdet var inviteret fra stævnets side af, grundet sidste års gode resultat, hvor drengene endte i top fire.

Stævnet bød på mange store klubber hvoraf Brøndby IF, og AGF repræsenterede Danmark.

De indledende runder startede skidt ud med et 0-1 nederlag til Hisingsbacka FC, men herefter var drengene tilbage i deres vante stil og spillede uafgjort mod IK Tord, tog en stærk 2-1 sejr over Ängelholms FC og sluttede suverænt de indledende runder af med en 7-0 sejr over Eskilsminne IF’s 2. hold.

Holdet var nu i semifinalen i slutspil A, hvor de skulle møde Eskilsminne IF’s 1. hold.

Kampen viste sig at blive en sand gyser med højt tempo og pres fra begge sider. Chancerne var store hos begge hold, men med en eminent holdindsats og en kampgejst uden lige lykkedes det Brøndby IF at gå fra kampen som sejrherrer med et 1-0 resultat.

Finalekampen var nu en realitet og skulle stå mod Ängelholms FF, på Valhalla IP stadion, med en tribune, som gjorde alt hvad de kunne for at supportere Ängelholm.
Til trods for det spillede drengene en flot kamp, som bød på fodbold af allerhøjeste kvalitet.

I den silende regn vandt Brøndby-drengene 3-2 og kunne løfte pokalen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top