Vallensbæks DNA er på spil
debat.jpg
DEBAT. Af Kenneth Kristensen Berth (DF), Medlem af kommunalbestyrelsen i Vallensbæk Kommune

Borgmester Henrik Rasmussen går den 29. oktober i retten med en af de to borgere, der har kritiseret opførelsen af 518 nye boliger klods op ad Køge Bugt Motorvejen. De to borgere er bekymrede for flere aspekter ved opførel-sen, men borgmesteren forholder sig alene til spørgsmålet om støj.
Det siger vel sig selv, at boliger på Egeskovvej-grunden ikke kan opføres uden en gigantisk støjbelastning, men det vil stadig ikke være rart at bo i en ejendom, hvor man ikke kan åbne vinduerne.
Placeringen af boligområdet vil gøre det meget vanskeligt at få Vallensbæk Byhave til at blive det ”attraktive by-kvarter”, som borgmesteren drømmer om. Med to højhuse på 14 og 16 etager og mindre karreer omkring det, vil boligområdet blive et nyt vartegn for Vallensbæk, men det bliver intet positivt vartegn.
Der er masser af mere attraktive boligområder på vej i kommunen. Hvad vil developeren gøre, hvis lejlighederne ikke kan lejes ud? Vil vi så opleve samme situation, som var kendetegnende for Delta Park igennem lang tid, hvor folk flyttede ind og blev sat ud med hjælp fra fogeden? Jeg frygter, at ejendommene bliver en gennemgangslejr – og det er aldrig sundt for et boligområde.
På kommunalbestyrelsens møde i oktober vedtog Konservative og Socialdemokratiet sammen opførelsen af knap 800 nye boliger. Hvis der kan findes nye borgere til de kommende boliger, vil Vallensbæk sikkert opretholde sin Danmarksrekord i vokseværk.
Desværre har vi også Danmarksrekord i ændring af etnisk sammensætning i en kommune. Den udvikling er ikke god og kan nu desværre også ses i de svigtende eksamensresultater på vores skoler.
Det er trist, at kun Dansk Folkeparti af partierne i kommunalbestyrelsen kan se skriften på væggen. Den halsløse opførsel af etageboliger i kommunen må stoppe – ellers er det hele Vallensbæks DNA, der er på spil.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top