Vejarbejdet i Ringvejs­krydset flytter igen
Omkørsel.jpg
Sådan bliver trafikken ændret i sidste fase af ledningsomlægningen i Ringvejskrydset. Foto: Glostrup Kommune
GLOSTRUP. Det bliver nu muligt at dreje til højre fra Hovedvejens vestlige del og sydpå ad Søndre Ringvej. Ombygningen af Ringvejskrydset forventes færdigt i begyndelsen af februar - måske tidligere

I mandags flyttede gravearbejderne til den sidste fjerdedel af Ringvejskrydset, nemlig det nordvestlige hjørne ved de nedrevne bygninger. Denne sidste del af krydset vil herefter være spærret til begyndelsen af februar. Entreprenøren Barslund har dog hentet tid i flere af de andre faser og Glostrup Kommunes vejfolk håber, at denne fase også bliver færdig lidt før tid – i al fald hvis vinteren bliver mild. Arbejdet i det sidste hjørne medfører, at der i perioden ikke kan svinges til venstre, når man kommer kørende på Hovedvejen fra vest (fra Albertslund). Kommer man vestfra på Hovedvejen og skal mod nord, skal man i stedet køre via Herstedøstervej og Gamle Landevej, ligesom man har skullet de seneste måneder. Ligeudkørende trafik på Hovedvejen er fortsat muligt, dog reduceret til ét spor i hver retning mellem Springholm og krydset. Hovedvejen Øst fletter til én vognbane lige inden krydset. Ring 3 er ikke påvirket af trafikomlægningen, og højresvinget fra Hovedvejen til Ring 3 er altså igen i funktion fra på mandag. I første omgang forventes cyklister og fodgængere ikke at blive voldsomt påvirket, da der opretholdes en stiforbindelse langs gravearbejdet.
Arbejdet har bestået af at flytte kloakker. Der skal altså stadig flyttes andre ledninger senere. Det bør dog ikke give samme forstyrrelser som kloakkerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top