Vestervangskolen og Wafande fejrede børnerettighedsdagen
2019-11-20_at_11-09-00_DSC_8169x.jpg

Foto: Robert Hendel

Foto: Robert Hendel
GLOSTRUP. Onsdag var det 30 år siden, at FN’s Børnekonvention blev vedtaget. Det blev fejret med en stor fest på Vestervangskolen, hvor eleverne har arbejdet særligt med børns rettigheder

I musisk sal på Vestervangskolen er alle skolens elever samlet plus nogle 6. klasser fra de andre skoler. De snakker lystigt internt og lydniveauet er højt. På scenen står skoleleder Yasar Cakmak. Han rækker den ene arm i vejret. Først sker der ikke noget, men så opdager de første børn på forreste række signalet, tier stille og rækker selv en arm i vejret. Det breder sig ned gennem rækkerne, indtil der er stille i den store sal. Det er onsdag den 20. november, og i dag er en særlig dag. I dag er det nemlig 30 år siden FN’s Børnekonvention blev vedtaget. Det er derfor, de mange børn og voksne er samlet i musisk sal i dag. En af dem, der er med i musisk sal, er Johanne Schmidt-Nielsen, der er generalsekretær for Red Barnet i Danmark. Da Glostrup Skole er Red Barnet ambassadørskole, har hun valgt at fejre konventionens runde dag netop her.

– Børnekonventionen er sådan et stykke papir, hvor der står rettigheder. Det betyder, at alle børn, har ret til at have det godt. Hvis I ikke har det godt, hvis der for eksempel er nogen, der slår jer, så skal vi voksne sørge for, at I får det godt, sagde hun til børnene.

Vigtigt at kende
En anden, der egentlig skulle have stået på scenen, er Astrid Krag, Social- og Indenrigsminister. Hun er dog blevet indkaldt til et hastende regeringsmøde, så hun har i stedet sendt en videohilsen.

– I dag er det 30 år siden, at politikere over hele verden blev enige om, at alle børn har rettigheder, som vi skal respektere og som vi skal overholde. For eksempel har I ret til at sige jeres mening og I må ikke blive slået af voksne. Sådan var det ikke i gamle dag. I gamle dage mente man, at børn skulle holde deres mund, når de voksne snakkede, og man mente, at forældre godt måtte slå deres børn, siger hun.

Både hun og Johanne Schmidt-Nielsen er enige om, at det er vigtigt, at børnene kender deres rettigheder.

– Jeg håber, at I vil bruge jeres rettigheder og fortælle andre børn og voksne om dem. For det er ikke i alle lande, at man respekterer børns rettigheder, eller, at man overhovedet ved, at børn har rettigheder. Selv her i Danmark, er der faktisk børn, der ikke ved, at det er forkert, hvis mor eller far slår dem derhjemme. Der er nogle, der tror, at det er helt ok, sådan er det bare at blive opdraget. Men det er aldrig ok at slå et barn, heller ikke selvom det er mor eller far, der gør det. Det er faktisk direkte ulovligt, sagde ministeren.

Ifølge Johanne Schmidt-Nielsen er der ikke de helt store problemer med at overholde Børnekonventionen i Danmark, men der er stadig plads til forbedring.

– Et af de steder, hvor vi kan blive bedre i Danmark, er, at der stadig er mange børn, som ikke kender deres rettigheder og ikke ved, at der findes en børnekonvention. Hvis man ikke ved, at man har rettigheder og ikke ved, at der findes en børnekonvention, så kan man ikke sige det til en voksen, hvis man bliver slået eller udsat for det, der hedder psykisk vold. Det er, hvis der er nogle, der bliver ved med at tale rigtig grimt til en, siger hun til børnene.
Går ens børn ikke på en skole, hvor de har arbejdet med Børnekonventionen, så kan forældre også sagtens snakke med deres børn om rettigheder.

– Børnekonventionen kan godt blive meget abstrakt, men i virkeligheden er det super konkret, for eksempel at børn har ret til at leve uden vold. Hvis man ikke ved det, så siger man ikke noget, hvis man ved, at nogle børn bliver slået. Så det handler om at gøre de meget abstrakte og flyvske rettigheder, som en børnekonvention er, til noget meget konkret, som for eksempel du har ret til at leve uden vold, du har ret til at gå i skole, du har ret til at blive hørt, siger hun efter showet i musisk sal.

Forskel på børn
Eleverne på Vestervangskolen har de seneste uger op til dagen arbejdet med børns rettigheder. For eksempel har de forberedt nogle spørgsmål til panelet, der bestod af Johanne Schmidt-Nielsen og Glostrups borgmester, John Engelhardt.

Der var for eksempel spørgsmål om forældres sociale kontrol med børn og om Børneretskonventionens forhold til Menneskeretskonventionen.

– Hvad skal man gøre for at sikre, at der ikke er nogen børn, der bliver misbrugt? spørger et barn fra 6. klasse på scenen.

– Det er de voksnes ansvar, at der ikke er nogen børn, der bliver udsat for vold. Derfor skal vi sørge for, at voksne, der arbejder med børn, de er gode til at opdage, hvis der er nogle børn, der bliver slået. Derudover skal vi også sikre, at børn ved, at der ikke er nogen, der må slå dem, svarer Johanne Schmidt-Nielsen.

Et andet barn spøger:
– Hvorfor har alle børn i verden ikke de samme rettigheder?

– Det er et stort spørgsmål og det er et godt spørgsmål, for det burde alle børn have, men det har de ikke. Der er mange lande i verden, hvor børn stadig går på arbejde – de skal have lov til at gå i skole og lege. Det er ikke godt nok. Det skal vi voksne gøre noget ved, men det er vigtigt, at I børn også taler om, hvor vigtigt det er, at alle børn i verden har rettigheder. Børnekonventionen handler om, at vi voksne også skal lytte til jeres holdninger, svarer Johanne Schmidt-Nielsen.

– Rundt omkring i verden er der mennesker, der har en anden kultur end den vi har. De har valgt at leve på en anden måde og de har nogle andre forudsætninger, end vi har her. Så ligger det ikke lige for, at overholde børnekonventionen, supplerer John Engelhardt.

Laver kunst
For eleverne har arbejdet med børnerettighederne været nogle anderledes uger end normalt.
– I mandags havde vi forskellige emner. Vi har snakket med vores klasse og parallelklassen om rettighederne og kunne stille spørgsmål, hvis der var noget, vi var i tvivl om. Jeg synes det har været ret spændende, jeg synes det er et godt emne, fortæller Aliah, der går i 6. klasse på Vestervang.

Hun har lært en del nye ting om børns rettigheder.

– Vi har fået et hæfte med, hvad der er af børnerettigheder, der er mange af tingene, som jeg ikke vidste indgik, siger hun.

Hun er også et af de børn, der har været med til at lave en plakat i samarbejde med illustrator Pauline Drasbæk.

– Jeg synes det var sjovt og spændende at lave plakaten. Pauline var sød, hun var rigtig god til at fortælle, hvordan man laver en plakat, for eksempel at det ikke må være for kludret, siger hun.

Hun har lavet en plakat med en pige, der står og viser muskler.

– Til at starte med ville jeg gerne lave en dreng, der var meget selvsikker. Men Pauline sagde, det var bedre med en pige, der følte sig stærk, siger hun.

Vigtigt at arbejde med
Når Glostrup Skole er Red Barnet ambassadørskole, så er det fordi, det er et godt supplement til skolens øvrige arbejde.

– Vi har i forvejen fokus på at arbejde med børns trivsel, tryghed og gode fællesskaber på skolen. Det er en vigtig forudsætning for børns læring og motivation for at gå i skole. Faktisk også med til at understøtte deres faglige og sociale udvikling. For mig er Red Barnet en seriøs organisation, der arbejder med det her område både i Danmark og andre lande. Vi bruger anledningen til at have fokus på vores egne elevers trivsel, siger skoleleder Yasar Cakmak.

John Engelhardt er også glad for, at børnene i Glostrup lærer om deres rettigheder på denne måde.

– Jeg synes det er en rigtig god idé at arbejde med Børnekonventionen. Det her arrangement gør, at det er noget, som børnene husker, det er ikke bare en dag som alle andre. Når Wafande dukker op, så betyder det noget, siger han.

En særlig sang
Efter en halv time i musisk sal, skal der til at ske noget for børnene. Det kom – næsten – som en overraskelse for dem. For i anledning af børnekonventionens 30 års jubilæum, har Wafande skrevet en sag om børnerettigheder, som han kommer på scenen og spiller.

’Kom op og stå’ opfordrer han børnene, der rejser sig op og begynder at danse, mens Wafande synger sangen Det’ Mit Liv.

Da han er færdig med den, er børnene ved at være i feststemning. De har indtil videre siddet i faste firkanter tegnet op på gulvet med tape.

’Kom her op og dans’ opfordrer Wafande og får børnene helt op til scenekanten, inden han spiller sit største hit, Gi’ mig et smil.

FN’s Børnekonvention
Officielt hedder aftalen FN’s Konvention om Barnets Rettigheder. Den blev vedtaget af FN’s generalforsamling den 20. november 1989. Alle FN’s medlemslande har underskrevet aftalen, men USA har ikke ratificeret den.

For Danmarks vedkommende trådte børnekonventionen i kræft den 18. august 1991. Danmark har dog erklæret ikke at være bundet af punktet, der handler om retten til at få prøvet alle straffe ved en højere instans.

Red Barnet har lavet en let læselig udgave af konventionen, som er tilgængelig via deres hjemmeside. Artiklerne, der er citeret på denne side, er fra denne version, og altså ikke de officielle formuleringer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top