Billede af dræbt offentliggjort
AvedoreSt151119.jpg
Her ses den dræbte i Avedøre. Foto: Københavns Vestegns Politi
BRØNDBY. Københavns Vestegns Politi efterforsker fortsat drabet den 25-årige mand, der blev fundet død i Brøndby Strand. Han hedder Mehmet Yaman og politiet offentliggør nu et billede

Natten til lørdag den 16. november blev 25-årige Mehmet Yaman dræbt. Tidligt lørdag morgen blev liget fundet i Brøndby Strand. Politiet leder stadig efter vidner i sagen, de har derfor valgt at offentliggøre overvågningsbilleder af den dræbte fra Avedøre Station.
Billederne er optaget klokken 19.46 fredag den 15. november 2019. De foreløbige undersøgelser tyder på, at han er blevet skudt fredag imellem klokken 19.50 og 21.00.
Den dræbte beskrives som mand, 25 år, mellemøstlig af udseende, 180 cm høj, kraftig af bygning og med stort sort fuldskæg. Han var iført en grå hættetrøje med hætte trukket over hovedet, grå joggingbukser og sorte sko.
– Vi håber, at med offentliggørelsen af billederne, vil vidner huske at de så manden på Avedøre Station og kontakte os, siger politikommissær Ole Nielsen.
Offentliggørelse af overvågningsbillederne sker efter forudgående orientering de pårørende i sagen.
Vidner kan kontakte Københavns Vestegns Politi på 43 86 14 48.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top