Brøndby-talent nomineret til fin pris
07062019StrandbadBadenFIVBWorldTourBadenOpenduringFIVBWorldTourBadenOpenattheStrandbadinBadenAustriaon20190607Schroetter2019PhotoCreditFlorianSchroetter.jpg

07.06.2019, Strandbad Baden, FIVB World Tour Baden Open // during FIVB World Tour Baden Open at the "Strandbad" in Baden, Austria on 2019/06/07. Schroetter © 2019, PhotoCredit: Florian Schroetter

Sofia Nørager Bisgaard er halvdelen er beachvolley landsholdet.
SPORT. Sofia Nørager Bisgaard, der til daglig spiller i Brøndby Volleyball Klub, er blandt de ti nominerede til årets talentv

Søndag den 29. december bliver Danmarks ældste sportspris uddelt. Årets Fund bliver kåret i et samarbejde mellem Politiken, DIF og Team Danmark. Prisen er blevet uddelt siden 1929, og blandt de tidligere vindere findes nogle af Danmarkshistoriens største sportsudøvere som Harald Nielsen, Caroline Wozniacki og Daniel Agger. Som den første volleyballspiller nogensinde er den 17-årige Sofia Nørager Bisgaard blandt de 10 unge atleter, der er nomineret til prisen. Det er hun selvfølgelig glad for.
– Jeg blev meget overrasket og glad, da jeg fik beskeden om, at jeg var blevet nomineret. Især da jeg så hvem, der også var nomineret. Det er jeg utrolig stolt af at være en del af, siger hun.
– 2019 har været et år, der er gået over al forventning for mig. Jeg har opnået ting i år, som, jeg ikke havde drømt om, var mulige før om lang tid. Blandt andet står World Tour sølvmedaljen fra Belgien helt klart i erindringen som et af de største øjeblikke i min karriere, uddyber hun.
Nyheden om Sofias nominering vækker også stor begejstring hos Volleyball Danmark.
– Vi har jo aldrig været i tvivl om, at Sofia er et lysende talent i både indendørs volleyball og beachvolley, og det er i sig selv helt unikt, at hun forstår at mestre begge discipliner på så højt et niveau. Men at hun på denne måde bliver inkluderet i et felt blandt så dygtige unge atleter fra andre sportsgrene, er en kæmpe ære og anerkendelse for vores sport, fortæller generalsekretær i Volleyball Danmark, Sven Brix.

God til det hele
Sofia Nørager Bisgaard skiftede i denne sæson til Brøndby Volleyball Klub. Her er formand Steen Spangen naturligvis også stolt.
– Hun er fantastisk. Sidste år blev hun topscorer i volleyligaen, da hun spillede for Gentofte. Hun er flere gange i år blevet kåret til kampens spiller, fordi hun har vundet mange point for Brøndby, siger han og forklarer om hendes kvaliteter:
– Hun er en meget komplet spiller. Tit er det sådan, at man har nogle, der er gode til at banke den ned oppe ved nettet, men ikke så gode nede bagved. Men hun er også en god modtagningsspiller. Den plads hun spiller, diagonalpladsen, der kommer der mange hævninger. Tit er den spiller ikke god i modtagningerne, men dér er hun faktisk. Hun er også godt servende, siger han og fortsætter om hendes kvaliteter:
– Hun har også den fysiske forudsætning – hun er omkring 1,90 meter. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det er en fordel i volleyball.
Steen Spangen er selv en del af trænerteamet omkring førsteholdet, og til træning er hun også god.
– Hun er dybt seriøs og passer sin træning. Hun er let at træne, hun gør det, hun får besked på, siger han.

Beachvolley en styrke
Sofia Nørager Bisgaard spiller både beachvolley, hvor hun er den ene halvdel af landsholdet og almindelig indendørs volley, hvor hun spiller på Brøndby Volleyball Klubs førstehold.
– Vi har lavet den aftale, at hun træner ikke med os om tirsdagen. Der træner hun beach-volley, siger Steen Spangen.
Ifølge ham er det en fordel, at hun spille begge ting på højt plan.
– Der er nogle, der er modstandere af, at man både spiller indendørs og beachvolley på højt niveau. Vi synes, at det udvikler hende mere. I beachvolley er man nødt til både at kunne modtage og angribe, der er der kun to på banen. Indendørs der kan man specialisere sig mere. Vi kan tage en spiller ud af modtagningerne og lade andre dække. Hun tænker godt taktisk. Ligger der en god blokade, så kan hun lave et lop over den. Beachvolley er med til, at hun får et godt blik for spillet, så hun ikke gør de samme ting hele tiden, siger han.

Godt for sporten
For Sofia Nørager Bisgaard giver normineringen et ekstra boost.
– Jeg er virkelig taknemmelig over den opbakning, jeg har fået fra mine venner og familie, klubber og forbundet. Jeg er ikke vant til på den måde at blive inkluderet i så stærkt et felt med atleter fra andre sportsgrene, og det giver klart et skulderklap til at blive ved med det, jeg har gang i – uanset om jeg vinder eller ej, siger hun.
Hun er, som skrevet, den første volleyball spiller, som bliver normineret, og det er de meget stolte af i Volleyball Danmark.
– Det er jo en realitet, at volleyball og beachvolley ofte bliver overset i disse sammenhænge, da der for Danmark historisk set ikke har været mange medaljer eller penge at hente for vores udøvere. Derfor er en nominering som dette ikke hverdagskost, men faktisk meget beundringsværdigt, da Sofias præstationer jo også skal ses i lyset af, at vores sport ikke har de bedste økonomiske forudsætninger for at skabe de professionelle rammer omkring vores atleter, som vi arbejder for hver dag, siger Sven Brix.

FAKTA
Masser af medaljer

Nomineringen af Sofia sker på baggrund af hendes flotte resultater i 2019, som blandt andet tæller:
– Sølv i 1-stjernet FIVB World Tour – den første nogensinde til et dansk kvindehold.
– NEVZA-guld i beachvolley
– Sølv ved DM i beachvolley
– 9. plads i U18 EM i beachvolley
– Sølv ved indendørs NEVZA for U19 landsholdet + MVP for turneringen
– 88Guld med Brøndby VK til NEVZA Club Championship + MVP for turneringen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top