Døgnrapporten
dognrapporten.jpg
HELE OMRÅDET. Uddrag fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport for uge 47 og 48

40-årig mand sigtet for spirituskørsel
BRØNDBY.
Lørdag den 23. november klokken 10.45 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om et færdselsuheld på Holbækmotorvejen ved Brøndby. En 40-årig mand var kort faldet i søvn, hvorfor han mistede herredømmet over bilen og ramte en forankørende bil. De to biler ramte begge autoværnet i midten af motorvejen, men ingen kom til skade under uheldet. Patruljen skønnede den 40-årige alkoholpåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for spirituskørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han erkendte sigtelsen.


57-årig sigtet for spirituskørsel
BRØNDBY.
Søndag den 24. november klokken 18.30 rykkede en politipatrulje ud til en anmeldelse om et færdselsuheld på Køge Bugt Motorvejen ved Brøndby. En 57-årig kvinde påkørte en forankørende bil. Ingen kom til skade, og patruljen skønnede kvinden alkoholpåvirket, hvorfor hun blev sigtet og anholdt for spirituskørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Hun erkendte sigtelsen.


Indbrud i villa
GLOSTRUP.
Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud på Stensbjerg i Glostrup sket fredag den 22. november mellem klokken 18.00 og klokken 23.20. En dør var brudt op, og diverse kontanter samt smykker var stjålet. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48/114.


Uden kørekort og på narko
BRØNDBY.
En politipatrulje standsede mandag den 25. november klokken 03.25 en 24-årig mandlig bilist på Strandesplanaden i Brøndby Strand. Manden havde ikke kørekort, hvilket han blev sigtet for og erkendte. Manden blev desuden skønnet narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkokørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han nægtede narkokørslen.


Indbrud i villa
BRØNDBY.
Københavns Vestegn Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud sket mellem mandag den 25. november kl. 08.00 og torsdag den 28. november klokken 17.30 på Grønnemarksvej i Brøndby. Et vindue var opbrudt, og en computer var stjålet.


Over for rødt og på narko
BRØNDBY.
Fredag den 29. november klokken 02.51 standsede en politipatrulje en 25-årig mandlig bilist, idet han havde kørt over for rødt lys i et kryds med tilkørslen til Holbækmotorvejen ved Brøndby. Han blev sigtet for dette, hvilket han erkendte. Han blev ligeledes skønnet narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkokørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han nægtede narkokørsel.


25-årig stjal dagligvarer
GLOSTRUP.
Onsdag den 27. november klokken 15.39 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om et butikstyveri fra dagligvarebutik på Sportsvej i Glostrup. En butiksdetektiv havde tilbageholdt en 25-årig mand, idet han havde stjålet diverse varer fra butikken. Patruljen sigtede manden for butikstyveri, som han erkendte.


19-årig sigtet for narkokørsel
GLOSTRUP.
Torsdag den 28. november klokken 20.30 standsede en politipatrulje en 19-årig mandlig bilist på Vældegårdsvej i Glostrup. Manden blev skønnet narkopåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for narkokørsel samt kørt til politigården i Albertslund til blodprøver. Han erkendte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top