Elevator på Glostrup Station renoveres
DSC_2960.jpg
Elevatoren på spor 3 og 4 på Glostrup Station bliver renoveret.
GLOSTRUP. Det er blevet tid til en omfattende renovering af elevatoren på Glostrup station, og Banedanmark er godt i gang. Elevatoren på spor 3 og 4 står igen klar den 18. december

Elevatoren skal have udskiftet styringsmekanismen og motorer. Selve skakten og maskinrummet i elevatoren skal også udskiftes, så der er derfor tale om en omfattende renovering.
Ved at udbedre slid og skader vil Banedanmark sikre, at elevatorerne kører stabilt. Arbejdet er nødvendigt for at sikre, at passagererne også i fremtiden kan komme fra perron til perron.
– Vi vil gerne sikre passagererne den bedst mulige drift og undgå, at de møder en elevator, der pludselig ikke virker. Elevatorerne skal ligesom alt andet teknik vedligeholdes og fornyes fra tid til anden. Alt i alt vidner vores arbejder jo om, at elevatorerne bliver brugt, siger Peter Ibsen, Teknisk System Ansvarlig.

Hjælp til at komme videre
Gangbesværede borgere med rollator og handicappede har mulighed for at få hjælp til at komme til nærmeste station via DSB’s Handicapservice. Det kræver et opkald senest 12 timer i forvejen på 7013 1415 i tidsrummet fra klokken 8 til 15.
– Vi håber, at passagererne bliver glade for de renoverede elevatorer, når vi er færdige. For der er ingen vej uden om den gennemgribende renovering, og vi beklager ulejligheden for passagerer, der ikke kan tage trapperne. Vi står altid til rådighed, hvis nogle skulle have spørgsmål til renoveringsarbejdet, siger Peter Ipsen.
Der kan imellem tiden opstå støj i forbindelse med Banedanmarks arbejde på stationen, ligesom der også kan køre tunge køretøjer på vejene i området, når der fragtes materialer til og fra stationen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top