Kapitel 9: Legetøjsforretningen
Bog-Frede-Grumstrupog-sønnen-...-Ca.-1952-1955.jpg
Frede Grunstrup (og sønnen Troels med ryggen til) foran sin butik. Ca. 1952-1955. Foto: Privat
BRØNDBY. Dette er kapitel 9 i bogen om forretningerne på Kirkebjerg Torv. Dette kapitel handler om forretningen på Park Allé 288, der hovedsageligt har været legetøjsforretning

Peter’s Magasin (1952-1969)
Den første forretning i den nordlige forretningsbygning er Peter’s Magasin. Vi børn husker kun forretningen som en ren legetøjsforretning, men i lejekontrakten er også givet tilladelse til salg af barnevogne, klapvogne, rullegardiner, persienner og havemøbler.
Forretningen hedder ”Peter’s Magasin” fra den spæde start. På de ældste billeder af forretningen står dette ikke på facaden. På senere billeder, hvor der også er kommet et skilt over døren med billede af en elefant og teksten ”legetøj – trævarer”, står der ”Peter’s Magasin”.
Indehaveren af ”Peter’s Magasin”, Frede Grunstrup Petersen (f. 12. april 1916 − d. 27. juli 1997), kommer oprindelig fra Vesterbro, København. Frede er uddannet isenkræmmer. Inden Frede bliver forretningsejer på Kirkebjerg Torv, er han togbetjent hos DSB. Under Anden Verdenskrig bliver Frede af DSB forflyttet til Brande.
19. marts 1941 bliver Frede gift med Edith på Frederiksberg Rådhus. Edith Gudrun Kirstine f. Hansen (f. 16. januar 1914 − d. 4. januar 2006) er født i Præstø, hvor faren, Jens Peter Hansen (f. 21. oktober 1879), er landpostbud. Moren, Anna Marie Hansen f. Nielsen (f. 25. juni 1877), er kokkepige. Edith er døbt og konfirmeret i Præstø. I begyndelsen af 30’erne flytter Edith med sine forældre og lillesøster Ida til København, for at velbegavede Edith kan komme i gymnasiet og blive student. Til især sin fars store skuffelse udnytter Edith ikke sin fine studentereksamen, men ønsker at tjene sine egne penge. Edith er uddannet kontorassistent og får job i sygekassen »Fremtiden«. Siden har hun job i et firma, der reparerer biler fra Anden Verdenskrig. Hun har en drøm om at blive jurist. Edith hjælper af og til med i forretningen, selvom hun har sit job i København. Hun møder nu afdøde borgmester Kjeld Rasmussen i toget hver dag. Hendes drøm om at blive jurist bliver overført til sønnen, Troels, som får sit første juristjob som volontør på ovennævnte Kjeld Rasmussens advokatkontor.
I midten af 60’erne er Edith holdt med sit arbejde i København og er sammen med sin mand fuldtids i forretningen i mange år. Om aftenen syr Edith blandt andet dukketøj og interesserer sig for en ny del af forretningen med bijouteri, lædervarer, solbriller og lignende. Til gengæld glider de større ting som barnevogne, havemøbler, klapvogne, persienner med mere ud af sortimentet.
Frede og Edith får kun ét barn, nemlig sønnen, Troels Grunstrup Petersen (f. 12. juni 1943 i Brande − d. 25. maj 2008). Troels hjælper meget til i forretningen − blandt andet med rådgivning om, hvad børn ønsker sig.
I 1963 er Troels med til at starte Brøndbyvester FDF (Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund), som han i mange år er en entusiastisk leder af. Hele Troels’ barndom og ungdom er præget af FDF.
Troels bliver færdig som jurist i 1972. Da han får bestalling som advokat, bliver han kompagnon med en advokat i Store Heddinge. Senere flytter Troels sit kontor til Algade 17, 2. th.. i Store Heddinge, hvor han driver advokatforretning til sin død.
Troels bliver 23. marts 1967 gift med Birgit Inge Ravn Grunstrup f. Ravn (f. 17. august 1944). Birgit er født i Struer, men vokser op i Fredericia, hvor hun bliver student i 1962.
I 1966 bliver Troels og Birgit forlovede. Fra da af og en del år fremover tager Birgit ofte fra sit arbejde i København for at hjælpe med i forretningen, når der er spidsbelastning, for eksempel ved juletid − sammen med blandt andet fru Petersen, som er i forretningen i mange år. Birgit synes, det er en sjov afveksling fra sit job med administration, HR og oversættelse.
Efter Troels og Birgit er blevet gift, flytter de først til Parmagade på Amager. Derefter til Nørrekær i Rødovre. Efter Rødovre flytter Troels og Birgit til Herning, hvor Troels får job som jurist. Derefter bor de et par år i Store Heddinge, inden de i foråret 1979 flytter til Klintevej, Rødvig på Stevns, hvor Birgit fortsat bor efteråret 2019.
Troels og Birgit får en søn og en datter: Lasse Carsten Grunstrup (f. 23. juli 1978) og Helene Grunstrup (f. 29. oktober 1980).
Frede er født Grumstrup (med m) Petersen. Det viser sig, at det er et beskyttet navn. Derfor ændrer Frede i 1959 navnet til Grunstrup (med n) og sletter Petersen. Hvad enten Frede kalder sig Grunstrup Petersen eller Grunstrup, bliver han blandt os børn aldrig til andet end Legetøjs-Peter.
Frede vil gerne væk fra DSB, så da familien på en søndagsudflugt (sikkert i 1952) ser de nye forretninger på Kirkebjerg Torv, ser Frede og Edith straks de nye muligheder. De kontakter KAB (der står for udlejningen), som har kontor i København, og skriver kontrakt på den lille forretning, der senere bliver til Skomageren (Kirkebjerg Torv 13). På vejen ned i elevatoren fra boligselskabet ombestemmer Frede sig, og beslutter sig for at leje den store forretning på hjørnet (Kirkebjerg Torv 11).
Familien bor oven over forretningen. Med lejemålet følger en lille have, som familien har stor gavn af om sommeren.
Legetøjsforretningen er de lokale børns slaraffenland. At sende en 7-8 årig ind i Legetøjs-Peters forretning er som at sende en ung kvinde ind i en tøjforretning. Det kan godt være, at man ikke skal købe så meget − men bare det at se på. Det er ikke altid, at Legetøj-Peters tålmodighed er lige så stor som vores ungdommelige trang til at ose, og så bliver vi på en bestemt måde sendt ud af forretningen. Det kan godt være, at vi gør et stort nummer ud af at kikke på et Märklintog, men ender med at drage ud af forretningen med en plade moderne hønseringe af plastic. For at forhindre oseri kan Lejetøjs-Peter godt finde på at spørge de unge kunder, om de har nogle penge med.
Til venstre for indgangspartiet til forretningen er der et udhængsskab, hvor der bl.a. er udstillet frimærker. Legetøjs-Peter køber blandt andet nogle 1 Lire helark fra San Marino, som bliver splittet op i enkeltstykker, lagt i små cellofanposer og sat til salg i udhængsskabet. John Garodkin (Ved Kirkebjerg 26, 1. tv.) har kendskab til dette, fordi det er hans stempelsæt fra »Børnenes Postkontor«, der bliver brugt til på primitiv vis at stemple land og pris på varerne. Også ungarske kilovarer bliver indkøbt, afvasket og solgt på denne måde.
Størstedelen af en legetøjsforretnings omsætning ligger naturligt i julemåneden. Legetøjs-Peter kan ikke hamle op med de den gang så populære juleudstillinger på Strøget og i Nørregade i København, men han gør sit for at sætte kolorit på det lokale område. Hvert år ved juletid arrangerer han en flot juleudstilling i vinduet med nisselandskab og huse med lys i, og et Märklintog, der kører rundt. Det er det helt store hit for områdets børn, der får klemt mangen en næse flad i bar iver for at følge med i det vidunderlige, der sker indenfor. Omkring 1955 består juleudstillingen blandt andet af en stor norsk bjælkehytte i karton. Den er en slags julekalender, som man selvfølgelig kan købe i forretningen.
Juletiden kræver ekstra mandskab, så i perioden 1962-1964 er også Randi Madsen (nu: Ottosen) (f. 10. december 1947) juleassistance hos Legetøjs-Peter efter skoletid. Troels går i skole med Randis storebror, Hans-Erik Jordan Madsen, som han også kender gennem FDF.
I midten af 50’erne er fortovet foran»Legetøjs-Peter (og andre forretninger på Torvets solside) omdannet til en autonom legeplads.
Det er dér, vi spiller Terra. Terra, som betyder jord, består af fem marmorterninger (på samme størrelse som almindelige terninger). De bliver kastet op i luften efter sindrige regler. Eksempelvis består øvelsen at lægge æg i, at man har alle fem terninger i hånden. Én kastes op i vejret, en anden lægges på jorden, og den flyvende terning fanges igen, uden at de andre falder ud af hånden. Dette fortsættes til alle æg er lagt. Derefter foregår øvelsen i modsat retning, så én terning samles op ad gangen. Ved andre øvelser lægges to, tre eller alle fire æg på en gang og samles dernæst op. Terra-terningerne bliver brugt så meget, at de til sidst er slidte og rundhjørnede. Men så er det jo godt, at man kan købe et nyt sæt terninger lige bagved hos Legetøjs-Peter.
En anden populær leg er spil med kugler. I en medbragt skotøjsæske har man hjemmefra klippet sirlige huller af forskellig størrelse. Oven over er skrevet tal (1, 2, 3 osv.). Man anbringer sig med ryggen op ad Legetøj-Peters mur/vinduer med kassen mellem benene og indbyder ens kammerater til fra en bestemt afstand at trille deres kugler mod kassen. Rammer man ét af hullerne, får man udbetalt det antal kugler, der er nævnt oven over. Rammer man ikke noget hul, tilfalder den spillede kugle »bankøren«. Det siger sig selv, at jo mindre hullet er, desto større er gevinsten. Når man løber tør for kugler, er det så dejlig nemt, at man for sine surt sammensparede lommepenge blot køber nogle nye kugler inde hos Legetøjs-Peter.
Legetøjs-Peter har også andre jern i ilden. Han har i en årrække et lille galleri i kælderen i krydset mellem Hovedvejen og Søndre Ringvej i Glostrup.
Frede falder i sin have i sit og Ediths sommerhus i Strøby på Sydsjælland. Han får sat skruer i foden, hvilket forhindrer ham i at drive forretningen. Edith, Troels, Birgit og nogle lejlighedsvis ansatte tager så over. Frede og Edith afhænder forretningen nogen tid efter Fredes uheld. På det tidspunkt bygges Glostrup Centret, og Frede vil gerne flytte dertil, hvis Troels deltager i forretningen. Men det er ikke Troels’ drøm.
Frede Grunstrup stopper sin legetøjsforretning i 1969, og Frede og Edith flytter til Nygårds Plads 13, 3. sal i Brøndbyøster, hvor de bor til deres død. Efter legetøjsforretningen arbejder Frede indtil sin pensionering med salg af tinvarer samt som prokurist og forsikringsagent.
Ud over legetøjsforretninger i Glostrup er der også legetøjsforretningen Tip-Top på Brøndbyvestervej 25 og legetøjsforretningen Teddy ved siden af Brugsen. Tip-Top er billigere end Legetøjs-Peter, men Legetøjs-Peter har større udvalg i blandt andet Märklintog.

Glostrup Apotek (1969-1985)
I 1969 rykker Håndkøbsudsalg for Glostrup Apotek, fra Kiosken til Legetøj-Peters lokaler. Kiosken (som er beskrevet i kapitel 11) har haft apoteksudsalget siden slutningen af 50’erne.
1. januar 1985 overtager Brøndbyøster Apotek udsalget af apotekervarer fra Glostrup Apotek, og kalder det nu Apoteksudsalget.
I 2015 er apoteksudsalget fortsat en filial af Brøndbyøster Apotek. Navnet er dog ændret til Kirkebjerg Torv Apoteksudsalg.
Apoteksudsalget nedlægges 12. november 2015 og genåbner som Brøndbyvester Apotek i det nye forretningscenter på hjørnet af Park Allé og Søndre Ringvej (den gamle SINO-bygning).
Siden 1. juli 2016 har Mustafa Deniz drevet pizzariaet Napoletana i Legetøjs-Peters gamle forretning. Privat bor Mustafa Deniz efteråret 2019 Ved Kirkebjerg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top