Millionkrav mod kommune efter politikeres vaklen
byggeri.jpg
Her ville Ammad Butt og familien gerne bygge drømmehus. Foto: Jesper Ernst Henriksen
En familie fra Vallensbæk var helt klar til at bygge drømmehuset i Vallensbæk Landsby, da et flertal i kommunalbestyrelsen trak en tilladelse, de allerede havde givet, tilbage. Nu ligger der et søgsmål på flere millioner kroner og en borger, der sammenligner politikernes ageren med en bananrepublik

Ammad Butt og hans kone er forældre til tre børn, to teenagere og et barn på to. Som så mange andre familier med teenagere, ønsker de sig derfor noget mere plads. For et par år siden gik de derfor i gang med at lede efter en egnet byggegrund, hvor de kunne opføre deres drømmehus. Da et nedrivningsklart hus på Brøndbyvej 204 i Vallensbæk Landsby kom til salg, var familien solgt.
– Normale parcelhusgrunde er firkantede og flade. Da vi så den der, så tænkte vi, det er simpelthen så perfekt. Det er i landsbyen og grunden den skråner. Det er, hvad vi har gået og ledt efter, fortæller Ammad Butt.
Men fordi grunden ligger i Vallensbæk Landsby, er der en meget striks lokalplan, der skal overholdes, hvis man vil bygge nyt.
– Det ville også være underligt, hvis man kunne bygge, hvad man havde lyst til i landsbyen, det er trods alt et miljø, som man ønsker at bevare, siger Ammad Butt.
Han tog derfor en snak med formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Jan Høgskilde (K).
– Han sagde, ’ved du hvad, det der hus har ligget forladt og i faldefærdig tilstand i lang tid nu, det synes jeg ikke, vi som politikere kan leve med.’ Han ville gøre alt, hvad han kunne, for at hjælpe med at få eventuelle dispensationer, hvis det var nødvendigt for at bygge vores drømmehus. For som han sagde ’det koster mange penge at bygge nyt, og man kan selvfølgelig ikke leve med en masse kompromiser,’ fortæller Ammad Butt.
Han forklarede problemstillingen, at hans drømmehus var lidt bredere og blev nødt til at stikke lidt mere ud i haven, end lokalplanen tillader.
– Han sagde, at det ikke var noget større problem, for der var nogle nabogrunde, der havde fået tilsvarende dispensationer, så jeg skal nok finde ud af, hvad der skal til, for at I kan bygge det, I har lyst til at bygge, fortæller Ammad Butt.
Familien indgik derfor en aftale med sælger, der var betinget af, at dispensationerne kom i hus.

To dispensationer
For at få de dispensationer, skal sagen behandles af Teknik- og Miljøudvalget. Det skete den 25. september sidste år. Her havde familien søgt om tre dispensationer: Til at lave en skydedør til haven og en dobbelt bred hoveddør, hvilket blev afvist. Til at lave bygningen 8,5 meter bred, hvor kravet i lokalplanen er højest er 7,5 meter, hvilket blev godkendt. Og til at bygge fire meter tættere på vejen, hvilket også blev godkendt. Jan Høgskilde husker, at udvalget var positive overfor planerne på dette tidspunkt.
– Der havde vi ikke set projektet og der havde det ikke været i høring. På det tidspunkt vurderede vi, at det var muligt at lave et projekt. Det kan man godt mene bagefter var en fejl, siger han efterfølgende.
Dansk Folkeparti er ikke repræsenteret i Teknik- og Miljøudvalget. Havde de været det, havde de stemt imod dispensationen, siger Kenneth Kristensen Berth.
– Jeg synes virkelig man skal være ekstremt påpasselig med at give dispensationer. Der skal nærmest ikke gives nogen. Vi er alt for gavmilde med dispensationerne i denne her kommune. Især i landsbyen, som har det kulturhistoriske snit. Det bør have en helt særlig beskyttelse, siger han.

Et stort hus
Efter dispensationen var givet, blev ejendomshandlen afsluttet, den gamle ejendom blev revet ned og grunden blev byggemodnet. Samtidig gik Ammad Butt i gang med en dialog med kommunen om en endelig byggetilladelse.
Familien får lavet tegningerne til huset færdige efter dialog med kommunen.
– Vi får lavet et hus, som forvaltningen siger, lever op til alt det, som det skal, siger Ammad Butt.
Tegningen viser et hus med et samlet beboelsesareal på 385 kvadratmeter, hvilket svarer til en bebyggelsesgrad på 24,99 procent. Grænsen i Vallensbæk Landsby er på 25 procent.
Huset er et vinkelhus på 280 kvadratmeter i grundplan. Det er 10 kvadratmeter mindre, end der stod i den dispensation, som familien fik fra Teknik- og Miljøudvalget. I stueetagen er der fire værelser, tre badeværelser, to køkken-alrum og to bryggers. Huset er i halvandet plan. I den oprindelige tilladelse var det planen, at førstesalen skulle være uudnyttet med loft til kip. I den nye plan er tagetagen delvist udnyttet i midten af huset, hvor der er et repos, et mindre værelse, et soveværelse og et badeværelse med walk-in closet.

Der er uenighed blandt politikerne, om denne forhave er stor nok.Grafik: Vallensbæk Kommune


En stor have
Da forvaltningen ser tegningerne til huset, vælger de at sende sagen i høring. Det er her, familiens drømme begynder med at ændre sig til et mareridt.
– Det var der, the shit hits the fan, som man siger på engelsk. Det var der, landsbyen fandt ud af, hvad vi gerne vil bygge, og de begyndte at mobilisere deres kræfter mod byggeriet. Det går op for os, at der er udvalgte folk, der er i gang med at piske en stemning op, siger Ammad Butt.
Omkring 30 beboere i landsbyen sender et høringssvar. Nogle er korte og bakker op om projektet, men de fleste af dem er kritiske overfor byggeriet.
Medlem af kommunalbestyrelsen, Martin Nielson (S), har læst høringssvarene og har fulgt debatten.
– Jeg tror, at de oppe i landsbyen har tænkt, at det var noget underligt noget med så stort et byggeri. De har troet, at det var to familier, der skulle flytte ind i ét hus, har jeg hørt. Det er det ikke. Det er en familie på fem ligesom min egen. Søde, rare mennesker, der har boet i Vallensbæk stort set hele deres liv, siger han.
De kritiske landsbybeboere mener, at byggeriet er for stort og at det ikke passer ind i landsbyen.
Det er Ammad Butt ikke enig i.
– Hvis man tager ned i landsbyen og kigger, så er der den ene mastodontgård efter den anden, siger han.
Især dispensationen omkring byggeriet ud i haven bliver der lagt vægt på. Der står nemlig i lokalplanen, at der i landsbyen skal bevares nogle store forhaver.
Da husene i landsbyen lå noget forskelligt, da lokalplanen blev vedtaget, og da de gamle veje jo ikke er lige, er denne beslutning ledsaget af en tegning for hver enkelt grund, der viser, hvor langt ind på grunden, den bevaringsværdige have går. For grunden Brøndbyvej 204 er det meget langt ind på grunden, da den tidligere bygning lå aller bagest på grunden og fyldte næsten hele grundens bredde. Forvaltningen skriver mere eller mindre direkte i sagsfremstilligen, at det ikke kan lade sig gøre at bygge større end det tidligere hus, uden at bygge ud i haven. Til gengæld vil der stadig være masser af plads tilbage i haven.
– Der vil være over 20 meter ned til vejen, hvilket fortsat gør Brøndbyvej 204 til den dybeste forhave i landsbyen, står der i redegørelsen.
Ammad Butt planlægger endda, at haven skal sættes i stand i forhold til den tidligere have.
– Den gamle have var et stort vildnis af krat. Vores have skal være en åben landsbyhave. Idéen var at ligge os op ad de andre haver, der er i landsbyen. Vores idé var at bruge en havearkitekt og få det lavet rigtig flot, siger han.

Tilladelsen ryger
Efter sagen har været i høring, skal den behandles igen af Teknik- og Miljøudvalget. Forvaltningen anbefaler, at man holder fast i den dispensation, der allerede er givet. De argumenterer for, at der i andre lignende sager er blevet givet dispensationer. Men med de mange kritiske høringssvar, er der ikke længere opbakning fra Det Konservative Folkeparti.
– Vi tog hensyn til de meget massive indsigelser, der var overfor projektet. Vi følte, at det byggeri, som vi kunne se på tegningerne, det passede ikke ind i det miljø, der er i landsbyen. Det bliver for massivt. Det kommer til at fremstå meget massivt. Haven er jo bevaringsværdig, siger Jan Høgskilde.
Problemet for ham er, at vinkelhuset er drejet sådan, at tværbygningen ligger de fire meter ude i haven, som den oprindelige dispensation gav mulighed for. Det er altså ikke bare enden af en hovedbygning, der stikker lidt ud i haven, men en bygning i næsten hele grundens bredde.
Det samme siger Kenneth Kristensen Berth.
– Jeg er ikke sikker på, at 20 meter have er nok. Det er et meget stort hus, der skal bygges på grunden, siger han.
Fra Socialdemokratiet er der stadig opbakning til bygningen.
– Der er jo ikke nogen, der får ødelagt deres liv af, at det der hus er en meter bredere, end der står i lokalplanen. Det hus, der blev revet ned, var jo også bredere. Det er faktisk et af de huse, der er trukket længst ind på grunden. Set fra vejen vil du bare se den her bygning med Dannebrogsvinduer og hvad der ellers hører til, siger Martin Nielson.

Ingen andre muligheder
Ammad Butt mener ikke, at bygningen kunne have set anderledes ud.
– Kommunen har fra dag et vidst, hvordan det hus ville komme til at se ud. Hvis man kender lokalplanen og dispensationen, kunne man fra dag et have tegnet det hus, uden at have set, hvad vi gerne ville, siger han.
Han mener altså, at hvis han skal have mulighed for at bygge de 25 procent af grunden, som lokalplanen giver ham mulighed for, er det nødvendigt med en dispensation.
Kenneth Kristensen Berth mener, at familien muligvis må acceptere, ikke at kunne bygge så stort, som de ønsker.
– Man skal holde sig indenfor det, lokalplanen siger om forhaven. Det må trumfe bebyggelsesprocenten. Kan man opføre det på en anden måde, så det ikke generer forhaven, så må man gerne det. Kan man ikke, så er det bare ærgerligt. Sådan er det jo, når man køber en ejendom eller en grund, hvor der er nogle ualmindelige planbestemmelser. Det er der på alle husene i Vallensbæk Landsby. Det giver til gengæld noget herlighedsværdi, siger Kenneth Kristensen Berth.
Jan Høgskilde er enig.
– Man kan helt sikkert lave et stort hus deroppe. Hvis man er indenfor lokalplanens rammer, så må man gerne bygge det antal kvadratmeter, som lokalplanen giver mulighed for, siger han.

Erstatning
Efter Teknik- og Miljøudvalget har afvist sagen, bruger Socialdemokratiet deres ret til at få sagen behandlet i kommunalbestyrelsen. Frem mod behandlingen her, sender Ammad Butt et erstatningskrav mod Vallensbæk Kommune på over tre millioner kroner.
– Stævningen er i to tempi. Der er en større stævning på vej, hvis de ikke giver os dispensationerne tilbage. Hvis de gør det, bliver det et lidt mindre beløb, forklarer han.
Forvaltningen fortæller politikerne, at det kan komme til at koste penge, hvis den tidligere dispensation trækkes tilbage.
– Vi får fortalt af forvaltningen, at hvis vi trække dispensationen tilbage, så gør vi os selv erstatningsansvarlige, siger Martin Nielson.
Jan Høgskilde har også set det krav, der er stillet mod Vallensbæk Kommune. Han synes, det lyder højt.
– Jeg har set brevet fra advokaten. Et brev fra en advokat er altid et partsindlæg. Jeg synes mest, det ligner en opgørelse af udgifter, herunder købet af en grund, der jo fortsat har værdi. Men da jeg ikke er jurist, vil jeg overlade det videre arbejde til folk med speciale i netop jura, siger han.
Martin Nielson forventer, at der under alle omstændigheder kommer en stor regning til Vallensbæk Kommune.
– Det kan godt være, de konservative siger, at så kan vi bare betale dem de penge og sælge grunden for det samme. Men det kan man jo ikke. En del af de penge er jo gået til at optage lån, de har også byggemodnet grunden, det har heller ikke været billigt, siger han.

En bananrepublik
For Ammad Butt og familien har det selvføgelig ikke været sjovt, at få tæppet trukket væk under deres drømme.
– Personligt har det her været en tur i kulkælderen. Når man bliver fanget i det her netværk af politiske intriger, så føler man, at man forsøger at skubbe en sten op ad en bakke, for bare at se den trille ned igen. Alle de møder, jeg har haft med kommunen med tilkendegivelser om, at alting var, som det skulle være, men så var det det ikke alligevel, siger han med et suk.
Det har haft store konsekvenser for familiens liv.
– Der er ikke nogen, der har sovet godt hjemme hos os. Vi brugte en del penge på grundkøbet og byggemodning. Det er noget, vi har betalt af egen lomme, for banken kan ikke udstede byggelånet, når byggetilladelsen ikke er klar, siger han.
Han er ikke imponeret af flertallet af politikernes ageren.
– Det minder mere om en bananrepublik, end det minder om noget andet. Man kan skaffe sig indflydelse og man kan få politikerne til at træffe nogle beslutninger, som er moralsk og juridisk helt skæve, siger han.
Det er der faktisk en vis forståelse for blandt politikerne.
– For at være ganske ærlig: Alle parter kan ikke blive tilfredse i denne sag. Vi har foretaget en vurdering på baggrund af, om det vil opfylde kriterierne for at falde ind i landsbymiljøet. Det kan det foreliggende projekt ikke, derfor valgte vi at trække de to tilladelser tilbage, siger Jan Høgskilde.
Kenneth Kristensen Berth forstår også godt familien, men mener ikke, Dansk Folkeparti bærer en del af ansvaret.
– Jeg forstå udmærket familien, at de er vrede og arrige. De har foretaget sig nogle ting, i forventning om, at de ville få den endelige dispensation. Det må være de partier, der her stemt for dispensationen i første omgang, som har problemet, for den skulle ikke være givet, siger han.
Martin Nielson, der ellers normalt er en meget sindig jyde, er noget ophidset.
– Det er selvfølgelig pisse uretfærdigt for familien. Det er den vildeste ting, jeg har været med til. Jeg er helt rystet. Jeg kan simpelthen ikke forstå det. Der er ikke noget sagligt argument. Det handler om retssikkerhed for den enkelte. Det er simpelthen så uartigt det de har lavet, siger han.
Han håber, at modstanderne i kommunalbestyrelsen personligt kommer til at hænge på regningen.
– Jeg er helt sikker på, at familien kommer mod os med alt, hvad de har. Og jeg ønsker dem held og lykke. Men jeg ønsker også, at det skal være dem, der har stemt, der skal hænge på regningen. Hvis dem, der har stemt for, kommer til at betale, så kan vi andre være ligeglade, for så er det ikke skatteyderne, der skal have den regning. Umiddelbart er det svært at gøre kommunalpolitikere økonomisk ansvarlige for, hvordan de stemmer, for der tages højde for, at de er valgte og ikke juridiske eksperter. Men det er en skærpende omstændighed, hvis de er blevet advaret mod, at de kan påføre kommunen et tab, siger han.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top