Rock, blues og julemusik
IMG_0350.jpg
Fredag aften var der koncert med Midnight Blues i Glostrup Kulturhus. Foto: Holger Pedersen
GLOSTRUP. Glostrup Kulturhus og Glostrup Bio var rammen om en festlig afslutning på musikåret, da der fredag og lørdag var både rock og sød, swingende julemusik

Fredag aften havde Glostrup Kulturhus koncert med Midnight Blues, der flere gange har gæstet biografen med deres kontante rock og blues – for ikke at tale om deres gode historier fra scenekanten. Bandet består af Peter Domtorp på guitar, Carsten Olsen – også kaldet ”den skaldede kok” på bas – og den tidligere trommeslager fra Shu-bi-dua, Peter Andersen. I første afdeling spillede de unplugged – sådan da – hvorefter der kom mere strøm på i anden afdeling, hvor bandet var forstærket med en keyboardspiller.
Søndag eftermiddag afholdtes den store, traditionsrige julekoncert med Glostrup Byorkester under ledelse af Bjarne Holm og med Lisbeth Sørensen som solist og konferencier. Repertoiret spændte fra de velkendte julesange til Glenn Miller-inspireret swing. Den næsten fyldte sal sang godt med, når teksten kom op på det store lærred. I pausen var der gratis gløgg og kager til alle voksne og slikposer til børnene. Det var sponsoreret af Folkebladet og serveret af Sofarækkens frivillige.
Der er også planlagt masser af god musik i 2020. Det spænder lige fra Rockabilly Night over Billy Cross til operatransmission fra New York med de største stjerner.

Lørdag var der julekoncert i Glostrup Kulturhus.
Foto: Holger Pedersen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top