Sejr i volleyball
191130-BVK-Vestsjælland-Tajma-og-Anna-blokade-LR-2.jpg
Tajma Muharemovic og Anna Mølck i en blokade. Foto: Lars Rasmussen
SPORT. Kvinderne fra Brøndby Volleyball Klub er tilbage på sporet med en sejr over VK Vestsjælland

Brøndby Volleyball Klubs kvinder tog endnu et skridt i den rigtige retning, da de lørdag den 30. november besejrede VK Vestsjælland med 3-1. Dermed fik de yderligere rettet op på en lidt skuffende sæsonstart og er nu rykket op på 3. pladsen i Volleyligaen.
Selvom Brøndby startede bedst i 1. sæt var det VK Vestsjælland, der løb med sejren på 25-22. Derefter stod der dog Brøndby på de næste to sæt, som blev vundet 25-20, 25-17. I sidste sæt tog Brøndby hurtigt en stor føring, som holdt sættet ud, det ende nemlig 25-11.
Kampen giver grund til optimisme i forhold til den nylige lodtrækning til landspokal kvartfinalerne, hvor de to hold skal mødes på VK Vestsjællands bane en dag i perioden 20.-26. januar. I Volleyligaen er Brøndbys næste opgave en udebanekamp søndag d. 8. december mod Volleyligaens bundhold, Frederiksberg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top