Byhistorisk Hus får ikke rampe
Byhistorisk-hus.jpg
Kørestolsbrugere vil også fremadrettet have svært ved at komme ind i Byhistorisk Hus. Foto: Jesper Ernst Henriksen
GLOSTRUP. Der bliver ikke bygget en rampe til kørestole ved Byhistorisk Hus i denne omgang

I december 2018 afsatte kommunalbestyrelsen i alt 475.000 kroner til at gøre Byhistorisk Hus mere handicapvenligt. Det blev besluttet at bygge en rampe til kørestole og et handicapvenligt toilet.
Det har efterfølgende vist sig, at projektet ikke kan gennemføres for dette beløb, det vil samlet koste cirka 250.000 kroner yderligere. Derudover vil liften til det handicapvenlige toilet være meget vanskelig at integrere i huset. Kommunalbestyrelsen vedtog derfor i december at droppe projektet.
Dan Kornbek Christiansen (K) var imod at droppe projektet.
– Det er den forkerte vej at gå. At gøre det sværere for de borgere, der har et handicap. Jeg vil gerne gøre det lettere for folk, der har et bevægelseshandicap, sagde han.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top