Natteravnene på vej tilbage
natteravne.jpg
De kommende natteravne holdt møde i Vallensbæk.
VALLENSBÆK. Tirsdag aften var der mødt flere end 20 borgere fra Vallensbæk op til det første informationsmøde på Vallensbæk Rådhus for at bidrage til at genstarte Natteravnene i Vallensbæk

Som Folkebladet kunne fortælle i sidste uge, vil den tidligere formand for natteravnene i Vallensbæk gerne trække stikket og der arbejdes derfor for at få en ny organisation op at køre. Det første møde blev afholdt i tirsdags, og her var omkring 20 borgere mødt op.
Borgmester Henrik Rasmussen var også mødt op for at støtte op om at få Natteravnene tilbage til Vallensbæk.
Borgmesteren fortalte om kommunens indsatser for øget tryghed i Vallensbæk kommune. Vallensbæk har for eksempel øget antallet af overvågningskameraer i udsatte områder og netop øget antallet af gadeplansmedarbejdere fra to til fire.
Henrik Rasmussen er glad for borgernes ønske om at genstarte en lokalforening af Natteravnene, og det passer godt ind i de andre initiativer, som kommunen har sat i gang.
Af de fremmødte meldte flere sig som interesserede allerede under mødet.
Der afholdes endnu et informationsmøde onsdag den 5. februar klokken 19 til 21 på Vallensbæk Rådhus, hvor nye interesserede er velkomne til at komme og høre mere om Natteravnenes frivillige indsats.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top