Politiet i biljagt efter 28-årig
2019-10-26_at_20-54-05__DSC0759x-e1575013772601.jpg

Foto: Robert Hendel

BRØNDBY. En 28-årig mand havde ikke kørekort og forsikring, og han var for fuld til at køre bil. Derfor forsøgte han natten til onsdag at flygte fra politiet

Natten til onsdag lidt efter midnat forsøgte betjente fra Københavns Vestegns Politi at stoppe en billist på Park Allé i Brøndby. Billisten ville dog ikke stoppe og kørte videre ad Park Allé i høj fart. Han kørte blandt andet over for rødt, men stoppede til sidst.
Føreren viste sig at være en 28-årig mand, der havde god grund til ikke at ville snakke med politiet.
Den bil, manden kørte i, var nemlig ikke forsikret. Manden havde også tidligere fået taget sit kørekort, så han havde slet ikke lov til at køre bil.
Betjentene vurderede også, at manden var for fuld til at køre bil, så efterfølgende blev han kørt til politigården i Albertslund til en blodprøve.
Samlet set lød sigtelserne altså på at køre over for rødt, ikke at følge politiets anvisninger, ikke at have forsikring, kørsel i frakendelsestiden samt spirituskørsel. Manden erkendte det hele.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top