Samlet med de bedste
rgangssamling.jpg
Svømmerne Anna Andersen, Anders Gaard og Sean Petersen og cheftræner Martin Møller var forrige weekend til årgangssamling i Herning. Foto: VI39
SPORT. Tre svømmere fra Vallensbæk fik sig noget af en oplevelse, da de mødte kommende OL-deltagere og en Europamester i svømning

I forrige weekend var Danmarks bedste unge svømmere samlet i Herning. I slutningen af oktober blev der nemlig afholdt regionsmesterskaber, hvor gevinsten til de fem bedste piger og drenge var en invitation til årgangssamling. Her havde VI39 tre svømmere med fra talentholdet, nemlig Anna Andersen, Anders Gaard og Sean Petersen.
Årgangssamlingen bliver afholdt af svømmeunionen, som ønsker at samle de bedste svømmere fra alle fem regioner og give dem en ekstra oplevelse.
Weekenden indeholdt et struktureret program med fire træningspas med fokus på en stilart per pas.
Der var dog også andet på programmet for svømmerne. De fik besøg af Mathias Rysgaard, der har Danmarksrekorden i 100 meter fri og har en EM-medalje. De talte også med Tobias Bjerg, der lørdag aften blev kåret til Årets OL-håb ved Sport 2019 showet i Herning, hvor svømmerne også var gæster.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top