Brøndby disco danser er Danmarks bedste
Disco-Danser.jpg
Ved Danmarks Cup i Disco vandt Lærke Dissing Laustsen guld og kan derfor kalde sig Danmarks bedste. Foto: Vivis Dans
SPORT. Ved Danmarks Cup i Disco dansede Lærke Dissing Laustsen sig til en guldmedalje og er dermed Danmarks bedste disco danser

Da der i søndags blev afholdt Danmarks Cup i Disco i Ravnsborghallen i Køge, stillede disco dansere op fra Vivis Dans. Her vandt den unge Lærke Dissing Laustsen guld og kan dermed kalde sig for danmarksmester.
Ikke nok med det, så ved Nordisk Mesterskab i december vandt Lærke Dissing Laustsen sølv. Hun blev kun slået af en russer, der deltog, da da det var et åbent mesterskab med deltagelse fra hele verden.
Med disse resultater kan Lærke Dissing Laustsen derfor manifestere sin plads som en af de bedste disco dansere i Danmark og i Norden.
Lærke Dissing Laustsen er netop blevet optaget på en idrætsskole, hvor hun får mulighed for at kombinere sin elitesport med sin skole.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top