Flere sagsbehandlere til handicappede børn
BRØNDBY. Flere sagsbehandlere i Brøndby Kommune vil gøre kvaliteten bedre på børnehandicapområdet. Derfor ansætter kommunen nu 50 procent flere sagsbehandlere på fuld tid

To nye sagsbehandlere skal styrke indsatsen på børneområdet i Brøndby Kommune.
Det sker, fordi de løbende krav til det socialfaglige arbejde giver større og mere komplekse sager. Derfor skal der være flere til at løse dem.
– Ved at bruge midler på to nye fuldtidsstillinger bidrager vi til en bedre borgerkontakt og sikrer os, at vi fortsat kan levere sagsbehandling af høj kvalitet på børnehandicapområdet, forklarer Arno Hurup Christiansen (S), der er formand for Børneudvalget i Brøndby Kommune.
Med tilførslen af ressourcer til handicapområdet øger kommunen bemandingen fra fire til seks fuldtidsmedarbejdere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top