Hjælp til selvhjælp: ”Vi kan snart klare rengøringen selv”
Vi-kan-snart-klare-rengøringen-selv-1.jpg
Ruth er glad for, at hun og Anders snart ikke har brug for hjemmehjælp mere.
VALLENSBÆK. Ruth og Anders Nielsen har tidligere fået hjemmehjælp, men efter at have fået vejledning fra kommunen klarer de nu stort set rengøringen selv

Når man er henholdsvis 80 og 72 år, er det ikke usædvanligt at få nogle skavanker – således også for Ruth og Anders Nielsen fra Vallensbæk Strand, der begge har haft deres at se til i den henseende.
Anders har på grund af akut nervebetændelse for flere år siden været helt lam. Selv om han stadig har stærkt nedsat førlighed, fik han med genoptræning og hjælpemidler kæmpet sig tilbage til at kunne både gå og køre bil. Men da ægtefællen Ruth fik nogle alvorlige rygproblemer, måtte der alligevel noget hjemmehjælp til for at få det til at hænge sammen.
– Da Ruth kom på hospitalet, stod jeg med det hele selv. Og så fik vi bevilget hjælp til støvsugning og gulvvask, fortæller Anders.
Nu er Ruth hjemme igen, og de er begge ved at finde tilbage til deres kampform. Og så er det, at man som borger får tilbudt hverdagsrehabilitering – også kendt som ”hjælp til selvhjælp”.

Ergoterapeuten vejleder
Kommunens ergoterapeut har vejledt Ruth og Anders i, hvilket stillinger der er gode, når man gør rent, men også hvilke hjælpemidler, der kan være brugbare så som en ledningsfri støvsuger. Denne har de købt, og den har vist sig at være rigtig behjælpelig.
– Jeg kan bruge den med én hånd, fordi den ikke vejer så meget, og så har den en bedre balance end vores gamle støvsuger, forklarer Anders.
– Nu tager vi meget af rengøringen selv – resten gør hjemmehjælperen. Men vi kan mere og mere selv, og målet er, at hun slet ikke skal komme mere, siger Ruth.
Begge understreger, at de er utrolig taknemmelige over den hjælp, de har fået fra kommunen. Men det er altså alligevel rarest at kunne selv.
– Når ergoterapeuten kommer næste gang, så er vi færdige med forløbet, og så ser vi hende kun igen, hvis vi selv vil. Vi har altid muligheden for at tage kontakt, hvis vi får behov for hjælp igen, siger Anders.
Imens støver Ruth af på hylden med billeder af børn og børnebørn.

Laver en plan sammen
Iben Diurhuus er den hjemmehjælper, der er kommet hos Ruth og Anders. Hun fortæller, at først i de seneste år er det for alvor blevet sat i system under betegnelsen hverdagsrehabilitering. Sammen med borgeren vurderer man her, om træning eller hjælpemidler kan hjælpe borgeren til fortsat at udføre opgaver, som ellers ville blive overtaget af en hjemmehjælper.
– Det foregår på den måde, at vi tager ud og taler med borgeren og sammen vurderer, hvad der kan lade sig gøre. Så prøver vi det i en periode. Nogle har måske brug for en skammel på badeværelset for selv at kunne tage bad, andre skal have noget vejledning som for eksempel Ruth og Anders, fortæller hun.
Ergoterapeuten og den daglige hjemmehjælper samarbejder om forløbet: Ergoterapeuten lægger en plan sammen med borgeren og opstiller mål for træningen, og i dagligdagen er det hjælperen fra hjemmeplejen, som træner sammen med borgeren ud fra de mål, der er sat.
Efter den aftalte periode vurderes resultaterne sammen med borgeren herunder behovet for eventuelt fortsat hjemmehjælp.
– Vi kaster ikke folk ud i det og siger ’Du skal!’ – vi tvinger ikke folk. De skal selv ville det, siger Iben.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top