Brøndby: Det skal være realistisk
2019-07-30_at_14-33-38_DSC_8698x.jpg

Bormester i Brøndby Kommune, Kent Max Magelund (S). Foto: Robert Hendel

Ifølge borgmester Kent Max Magelund (S) må nye anlægsprojekter ikke gå ud over dem, der allerede er afsat penge til i dette års budget. Foto: Robert Hendel (arkiv)
BRØNDBY. Muligheden for at rykke kommunale investeringer frem er et punkt på det kommende møde i kommunens økonomiudvalg. Det må dog ikke gå ud over allerede planlagte byggerier, lyder det fra borgmesteren

I Brøndby er der indtil videre sat seks millioner ekstra af til kommunale anlæg. Borgmester Kent Max Magelund (S) afviser dog ikke, at der kan blive investeret flere penge.

– Vi har 25 millioner, som vi kan bruge, hvis vi kan få plads. Vi har dog valgt at nøjes med de seks millioner til at begynde med, fordi vi er bange for, at vi ikke kan nå det hele, siger han.

Ifølge borgmesteren sender det nogle dårlige signaler, hvis kommunen ikke når at blive færdige med de projekter, der bliver sat i gang. Samtidig må nye projekter ikke gå ud over dem, der allerede er sat penge af til i dette års budget.

– Vi skal passe på, at vi ikke tager for meget ind. Klubhuset og badehuset til vinterbaderne er førsteprioritet i år. Det har vi alle sammen besluttet i kommunalbestyrelsen, understreger Kent Max Magelund.

Derfor ønsker han at få sin tekniske forvaltning til at give et bud på, hvilke projekter der er realistiske at få gennemført, uden at de allerede planlagte byggerier bliver forsinket.

– Det er alfa og omega for os. Der er ingen af os i kommunalbestyrelsen, der vil synes, at det er sjovt at skulle udskyde klubhus og badehus én gang mere. Prioriteringerne skal være i orden, lyder det fra Brøndbys borgmester.

Fremrykningen af kommunale investeringer er på dagsordenen til denne uges møde i kommunens økonomiudvalg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top