Folkekirkens Nødhjælp samler ind til klimaforandringernes ofre
FKN_børn-vandpumper.jpg

Life in Cox's Bazar Refugge Camp

Børn pumper rent vand op i verdens største flygtningelejr i Bangladesh. Foto: Tine Sletting Jakobsen
HELE OMRÅDET. Søndag den 8. marts samler Folkekirkens Nødhjælp ind til ofrene for klimaforandringer

I Etiopien, Sydsudan og Zimbabwe sulter millioner af mennesker, fordi tørken hærger og høsten slår fejl år efter år. I Nepal, Bangladesh og Myanmar forsvinder livsgrundlaget, når voldsom regn skyller jorden væk, eller når floderne går over deres breder. Fælles for befolkningerne er, at de ikke selv har skabt de problemer, som de betaler prisen for. Derfor er det dem, der bliver særligt nævnt, når Folkekirkens Nødhjælp samler ind på søndag.
I blandt andet Vallensbæk Sogn bliver der samlet ind.
– Mange af verdens fattigste er hårdt ramt af klimaforandringer, og de har brug for vores hjælp. Ved sogneindsamlingen har vi plads til alle – om man så opfatter sig selv som klimatosse, klimafornægter eller ganske enkelt som et menneske, der har overskud til at gøre en indsats, siger Maj Britt Færk Justesen, som er indsamlingsleder i Vallensbæk.
Vil man samle ind i Vallensbæk, kan man kontakte Maj Britt Færk Justesen på 72 10 00 91 eller mbj@km.dk.

Pengene går til klima­løsninger som disse:
• Træplantning, der hindrer erodering og giver liv og skygge
• Diger og dæmninger, der kan stoppe oversvømmelser
• Huse og veje, der kan modstå vandmasser og jordskred
• Systemer og apps, der kan advare befolkningen før et forestående uvejr
• Vandpumper og vandrensningsanlæg, som sikrer folk rent drikkevand
• Nye afgrøder, der kan klare tørke og vejrets omskiftelighed

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top