Glostrup Skole finder plads til 28 nye lokaler i de nuværende bygninger – og bygger to nye i Ejby
Glostrup-Skole1-e1560758496495.jpg
Her på Søndervangskolen skal der etableres ni nye klasselokaler. Foto: Heiner Lützen Ank
GLOSTRUP. Efter sommerferien i 2024 vil der være etableret 30 nye klasselokaler på Glostrup Skole, da antallet af klasser stiger med 16. Der skal bygges to nye lokaler i Ejby, resten skal findes ved dobbeltudnyttelse af SFO’er og ved at flytte rundt på andre funktioner

Glostrup Skole har et pladsproblem på vej. Dels er det vedtaget, at der højest skal være 22 elever i nye 0. klasser, dels er de årgange, der starter i skole de kommende år, større end tidligere.
Lige nu er der 95 klasser på Glostrup Skole. Til sommer starter der 12 nye 0. klasser, ti 6. klasser bliver til otte 7. klasser og der stopper syv 9. klasser. Det betyder, at der efter sommerferien vil være 98 klasser på skolen. Efter sommerferien 2021 er det 101 klasser. Og sådan fortsætter antallet af klasser med at stige så langt, som det er muligt at se fremad. Prognosen er indtil videre lavet til sommeren 2024, hvor der vil være 111 klasser på Glostrup Skole. Det er der ikke plads til på nuværende tidspunkt.
På kommunalbestyrelsens møde i februar blev der derfor behandlet en plan, der skal finde mere plads. Den plan blev vedtaget af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten, mens Konservative og Bylisten stemte imod og SF undlod at stemme.
Det er planen, at der i løbet af de kommende år skal etableres plads til 30 nye klasser. Af disse skal to dog reserveres til særklasser, som der også bliver øget behov for i forbindelse med det stigende børnetal. Det giver samlet set 123 lokaler til de 111 klasser, hvilket vil give en reserve på 12 lokaler. Den skal bruges, hvis der for eksempel flytter børnefamilier til Glostrup, så børnetallet ender med at blive højere end det er lige nu, eller hvis forældrenes ønsker til skolen fordeler sig anderledes end forventet.

Forventninger til valg
I dag bliver forældrene til skolestartende børn spurgt, hvilken afdeling de ønsker, deres barn skal starte på. I løbet af efteråret hvert år kigger skolen og administrationen sammen på, hvor mange børn, der skal starte i skole og dermed hvor mange klasser af højest 22 elever, der skal oprettes. Samtidig kigges der på, hvor der er ledige lokaler. Kommunalbestyrelsen beslutter så et loft for antallet af klasser på hver afdeling.
Sidste efterår blev det for eksempel besluttet, at der kan oprettes to klasser i Ejby og Skovvang og tre klasser på Søndervang, Vestervang og Nordvang. Der var dog kun behov for at oprette 12 klasser, så efter forældrenes ønsker var kommet, fandt administrationen ud af, at man ville kunne opfylde flest ønsker ved kun at oprette to klasser på Vestervang.
Med det forholdsvis frie valg kan det være svært at forudsige, hvor der vil være forældreønsker fremover. Administrationen har alligevel forsøgt ved at kigge på, hvor mange børn, der bor i de gamle skoledistrikter. Skoledistrikterne var et middel til at få fordelt elever efter, hvor der var plads. Man tilhørte derfor ikke nødvendigvis det skoledistrikt, der hørte til den nærmeste skole. For eksempel går Vestervangskolens skoledistrikt næsten helt over til Nørre Allé og Mellemtoftevej, mens beboere på for eksempel Stensbjerg og Krogengen i det vestlige Hvissinge hører til Nordvang og ikke Skovvang, som man ellers kører lige forbi i bil til og fra området.
Kommunalbestyrelsen har tidligere vedtaget, at ingen børn skal gå forbi en afdeling for at komme i skole på en anden. Det vil skolebestyrelsesformand Emilie Borch Sloth holde fast i.
– Jeg synes som udgangspunkt, at børn skal være på den afdeling, der ligger tættest på, men der er også et regnskab, der skal gå op. Man skal i hvert fald ikke køre forbi en afdeling for at komme hen til den afdeling, hvor man skal i skole, siger hun.
Palle Laustrup (SF) forventer, at forældrenes ønsker vil fordele sig anderledes end administrationen her forudsat.
– Så længe der er frit skolevalg til, hvilken afdeling, man vil placere sine børn på, vil vi i al evighed have en skole, som vil være et naturligt fravalg, sagde han med henvisning til Vestervang og fortsatte:
– At være så optimistisk, at der skal være til mere end to klasser på Vestervang er i SF’s optik meget optimistisk. Det er 24 elever, der ønsker at starte på Vestervang til sommer, sagde han.
Lars Thomsen (BL) tror heller ikke på, at Vestervang bliver populær med den nuværende skolestruktur.
– Bylisten går ind for fire selvstændige skoler, men stadig med frit skolevalg. Vi tror på fire selvstændige skoler, hvor skolelederen har noget selvbestemmelse, så kan det sagtens blive en populær afdeling, siger han.

Særklasser på Nordvang
Planerne er indtil videre på et meget overordnet niveau.
– Vi skal ikke på det her niveau nagelfast beslutte, at dette lokale skal bruges sådan og sådan. Vi er i gang med en større proces, og hvis man i den proces finder ud af, at man skal bytte rundt på to lokaler, så for min skyld ingen alarm, sagde John Engelhardt (V).
En tidsplan viser, hvordan den fremtidige proces bliver. Der er nu et rådgiverudbud, senere vil der så være brugerinddragelse, en designfase, en projekteringsfase, en byggesagsbehandling, entrepriseudbud og så endnu en politisk behandling inden der skal bygges.
– Det her er en proces, der har brugerinddragelse i maj eller august, det inddrager selvfølgelig de lokale forældre, elever og medarbejdere, der er på den afdeling, det handler om. Men vi er nødt til at sætte nogle rammer først. Det giver fra min stol god mening, at man laver en behovsanalyse og ser på, hvad det er for nogle kapacitetsbehov, vi har. Så har vi ikke taget beslutning om hvor specifikt det ene og det andet skal ligge. Nu er de store linjer lagt og vi kan arbejde videre med dem, sagde Piet Papageorge (V).
En del ting ligger dog allerede fast, for eksempel, at de såkaldte særklasser skal samles på Nordvang. Det er specialklasser og gruppeordninger ligesom den såkaldte modtagerklasse, der tager imod børn fra andre lande, der skal ligge på Nordvang, hvor der bliver plads, da Ejby bliver udbygget til 6. klasse.
– Der er noget specifikt på, hvor særklasserne skal ligge. Ellers bliver det sådan en abe, man sidder og sender rundt, når man har en brugerinddragelse på hver af de fire matrikler, sagde Piet Papageorge.
Skolebestyrelsen har været kritisk overfor at samle modtagerklassen på en afdeling.
– Der vil være mange modtager-elever i nogle klasser, ikke bare en enkelt elev i hver. Der var et skolebestyrelsesmedlem, der nævnte en klasse med 25 procent modtageelever. Det dur altså ikke, siger skolebestyrelsesformand Emilie Borch Sloth.

Dobbeltudnyttelse
En stor del af de nye klasselokaler skal findes ved dobbeltudnyttelse af SFO’ernes lokaler. De bliver bygget om, så de passer i størrelse til et klasselokale.
– Dobbeltanvendelse af lokaler synes jeg giver god mening, der står SFO lokaler tomme fra klokken 8 om morgenen til cirka klokken 14. Det mener jeg godt, man kan udnytte, sagde Marlene Frandsen (V).
Lars Thomsen stillede mange spørgsmål til, hvad det egentlig betyder, at lokalerne optimeres til dobbeltudnyttelse.
– Når der er undervisning, skal man sidde stille og arbejde ved et bord. I SFO skal der være plads til at lege, men bordene fra skolen skal jo stadig stå der. Derfor er det ikke optimalt, sagde han.
Fra skolebestyrelsen er den løsning også blevet kritiseret.
– Problemet er om foråret, når børnene kommer i tidlig skolestart fra 1. april bruger de jo SFO’erne. Der er ikke plads til, at de nye 0. klasser kan være der, der vil simpelhen være en dobbeltbookning, siger Emilie Borch Sloth.

Hemmelig økonomi
Der er sat 54 millioner kroner af til udbygning og renovering af Glostrup Skole.
Beløbet er blevet sat af i flere omgange. Først blev der sat ti millioner kroner af til en renovering af Nordvang, så blev der sat yderligere 25 millioner kroner af, men den samlede pulje på 35 millioner kroner skulle så bruges på nedrivning af de gamle gymnastiksale på Nordvang, hvor der i stedet skulle bygges 10 til 12 nye klasselokaler.
Kommunalbestyrelsen har fået en oversigt over, hvor meget det er forventet, at de foreslåede renoveringer og udbygninger kommer til at koste, men det er indtil videre et hemmeligt dokument. Dels for at bevare kommunens forhandlingssituation – man er bange for, at entreprenører vil sætte prisen efter det beløb, der er sat af. Dels fordi en del af projekterne stadig kan nå at blive justeret.
– Der er med garanti ikke sat penge nok af til formålet, sagde Palle Laustrup.
– I løbet af december var styregruppen rundt på skolerne. Vi har talt med afdelingsskolelederne og har lyttet til dem og hørt deres ønsker. Vi er nødt til at prioritere, så det har ikke været muligt at imødekomme alle deres ønsker. Med 54,2 millioner kroner frem til 2024, så mener jeg, vi kommer et godt stykke af vejen. Når Palle siger, der ikke er sat penge nok af, siger jeg, nej, men vi har heller ikke alle penge i verden, sagde Marlene Frandsen.
Selvom økonomien i udbygningen af Ejbyskolen ikke er kendt, kan man dog af referatet fra Økonomiudvalgets møde læse, at borgmester John Engelhardt vurderede, at det var for dyrt. Han forslog derfor, at beslutningen om, hvordan Ejbyskolen skal udbygges blev sendt tilbage til Børne- og Skoleudvalget. Det blev vedtaget i både Økonomiudvalget og i kommunalbestyrelsen.
Sidste år besluttede kommunalbestyrelsen en mindre ombygning i samme stil, som dem, der er planer om her, der gav plads til en klasse yderligere på Skovvangskolen. Det kostede 500.000 kroner. I et åbent bilag bliver det nævnt, at ombygningen af villaen på Søndervang vil koste 1,8 millioner kroner, så den kan bruges til lærerforberedelse, hvilket vil frigive lokaler, der kan bruges som klasseværelser.
Skolebestyrelsesformanden forventer, at der stadig vil være penge til at starte en renovering af Nordvangskolen.
– Der var oprindeligt sat ti millioner kroner af til at vedligeholde Nordvang, det forventer jeg absolut, at der stadig er, for der er et stort behov for at vedligeholde der. De er røget ind i den store pulje, men det skal ikke komme afdeling Nordvang til skade, siger Emilie Borch Sloth.

Fortsat stigende
Med vedtagelsen af denne sag har kommunalbestyrelsen truffet beslutning om, hvordan pladsudfordringerne frem til 2024 skal klares. Længere er den behandlede behovsanalyse ikke lavet, blandt andet fordi de børn, der skal starte i skole i årene fremover endnu ikke er født og det derfor er forbundet med en del usikkerhed, hvor mange klasser, der bliver behov for. Forsøger man at se længere frem, tegner der sig dog et billede af, at udfordringerne fortsætter. Administrationen har tidligere gættet på, at det i 2025, 2026 og 2027 bliver nødvendigt at oprette 15 0. klasser om året, mens der i 2028, 2029 og 2030 vil være nødvendigt med 14 0. klasser om året.
Lægger man disse tal ind i administrationens beregninger, vil den ledige kapacitet være opbrugt igen senest i sommeren 2026 og i sommeren 2030 vil der være 134 klasser på Glostrup Skole – 11 mere, end der med denne sag bliver etableret lokaler til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top