Husk at vi har flextur
debat.jpg
DEBAT. Af Carina Kristensen Berth (DF) Medlem af Vallensbæk Kommunalbestyrelse

Regeringen opfordrer nu til at ældre borgere undlader at anvende offentlig transport på grund af risikoen for smitte med corona-virus.

Mange ældre er i sagens natur afhængige af den kollektive transport, fordi man måske har nået en alder og helbredsmæssigt stade, hvor bilen ikke længere er en mulighed.

Det er vigtigt at sige til de ældre i Vallensbæk, at der er mulighed for at benytte flextur som et alternativ til den offentlige transport. Her kan man blive kørt fra kantsten til kantsten i de kommuner, som flextur er omfattet af.

Vi har fra Dansk Folkepartis side opfordret borgmesteren til, at flextur i denne periode, hvor der er corona-smitte i omløb bliver forbeholdt en passager, så der altså ikke, som tilfældet ellers kan være, bliver samlet flere passagerer sammen.

Vi skal alle sammen hjælpe hinanden til at få hverdagen til at hænge sammen – og vi skal passe godt på vores ældre i den forbindelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top