Køreplaner ved stoppesteder
debat.jpg
DEBAT. Af Sara Lauridsen Brøndby Nord Vej 133, 2605 Brøndby

Det er dog utroligt, at Movia ikke snart har fattet, at selvfølgelig skal der være rute- og køreplaner ved busstoppestederne.
De 10% af buspassagererne, der ikke har smartphone, er ældre og gangbesværede, ofte med rollator eller stok, og det har de rigeligt at gøre med.
Hvis skrivebordsfolkene i Movia bare en gang i mellem selv tog bussen med det formål at iagttage de ældres adfærd både ved stoppestederne og inde i bussen ved ind- og udstigning – og ikke sidde og glo på deres egen smartphone – så er vi mange, der håber, at selv Movia kan indse formålet med planerne ved stoppestederne.
Et ekstra ønske kunne være, at ruteplanen kom til at sidde nederst på søjlen, så svagtseende har mulighed for at bruge deres lup – natbusplanen kunne så sidde øverst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top