Spar: Vi har varer nok
spar.jpg
Der er varer nok på hylderne i Spar. Foto: Jesper Ernst Henriksen
GLOSTRUP. Der vil i denne uge været helt normale tilstande i supermarkedet Spar på Dalvangsvej

Onsdag aften, da statsministeren havde holdt pressemøde og bedt folk om at blive hjemme, tog danskerne ud for at købe ind. Det gjorde de også i Glostrup, hvor for eksempel Spar på Dalvangsvej havde mange besøgende.
– Det startede allerede onsdag aften, hvor folk de bare væltede ind, og i går havde vi over dobbelt omsætning i forhold til samme dag sidste år, fortæller købmand Finn Jacobsen.
Der var hurtigt udsolgt for mælk og brød, men allerede fredag var situationen på hylderne ved at være normal og i denne uge bør det været helt normalt i supermarkedet.
– Lige nu har vi fået leverencer og der kommer mere mælk senere i dag, så jeg forventer, at det har toppet, og at der i næste uge er fuldstændig fyldt op, sagde Finn Jacobsen.
Andre steder har der været historier om kunder, der har opført sig dårligt overfor hinanden og personalet. Kunderne i Glostrup opførte sig dog fint.
– De har opført sig fint, der er få enkelte, der ikke kan forstå, at når folk køber ti gange så meget mælk som normalt, at de så ikke kan få noget, men generelt har folk opført sig pænt, siger Finn Jacobsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top