Skriver bog om sin og familiens sorg
Elisabeth.jpg
Elisabeth Arendt forsøger at promovere sin bog hjemme fra køkkenbordet. Foto: Andrea Arendt
GLOSTRUP. For omkring 30 år siden mistede Elisabeth Arendt som bare 11-årig sin far. I dag er hun sognepræst i Glostrup og har skrevet en bog om sin egen og hendes søskendes sorg

Selv når livet er hårdt, er der små lysglimt af håb. Det er måske et særligt vigtigt budskab i netop denne tid, hvor de fleste menneskers sociale liv er forandret og reduceret. Sognepræst i Glostrup Sogn, Elisabeth Arendt, har skrevet en bog med titlen ”Lysglimt – om forældretab i barndommen”. Den handler om, hvordan hun og hendes tre yngre søskende som børn mistede deres far, og de lysglimt som de oplevede midt i sorgen.

Ligesom på alle andre områder har corona-nedlukningen dog sat sit præg på bogudgivelsen. Torsdag d. 26. marts skulle Elisabeth have holdt en stor bogreception. Som alle andre større sociale arrangementer blev den dog aflyst. I stedet måtte hun fejre begivenheden hjemme og på de sociale medier, hvor hun blandt andet skålede i hvidvin over Messenger med gamle studieveninder.

Sætter pris på lysglimt

Bogen har været mange år undervejs. For fire år siden fik Elisabeth idéen til at skrive en bog om, hvordan børn oplever tabet af en forælder, og hvordan det præger dem livet igennem. I 2017 havde hun lange dybe samtaler med sine tre yngre søskende, der var tre, seks og ni år, da de mistede deres far.

– Den følger sorgen op til i dag og hvordan tabet af en forældre præger en livet igennem, både på godt og ondt. Man er mere følsom og en sart sjæl. Man bliver mere ramt af følelser – man bliver både glad og ked af det nemmere. Man har oplevet, at livet er skrøbeligt og at det kan forsvinde meget pludseligt, så man lærer at sætte pris på de små gode glimt af lys, som livet byder en, forklarer hun.

Samtalerne med de tre søskende giver et billede på, hvor forskelligt børn kan bearbejde sorg.

– Vi havde meget forskellige måder at reagere på, nogle af os vendte tingene meget indad, andre vendte meget udad. Jeg blev den der storesøster, der tog sig af det hele og tog et stort ansvar. Min søster havde en meget sen reaktion på, at min far døde. Det er tit, hvis man har en sen reaktion, at den bliver voldsommere. Hun var ni år, da han døde, men da hun blev teenager, havde hun nogle meget barske år. Nu som voksen har hun vendt det til en styrke, og i bogen siger hun for eksempel, at kvaliteten i de år, hun har at leve i, de er blevet meget vigtige for hende. At holde fast i det liv, man har, og ikke rutte med det. Holde fast i, at den tid vi har, den må vi fylde med gode ting. Min store lillebror vendte sig udad og søgte voksenkontakt og andre faderroller. Min mindste lillebror bruge meget tid på at tegne – han tegnede nogle meget fantasifulde tegninger, fortæller Elisabeth.

Et stort netværk

Elisabeths far var også præst. Han var det i Holbøl i Sønderjylland, hvor der følger en stor præstegård med hvervet som præst. Men sådan en præstegård er en embedsbolig, så da faren døde havde familien tre måneder til at finde et andet hjem.

– Så ud over, at vi mistede vores far, så mistede vi også vores barndomshjem. Vi gik på friskole i nabobyen. Der var nogle af de andre forældre på skolen, som boede tæt på friskolen, som hjalp os med at finde en bolig tæt på friskolen. De hjalp os med at sætte boligen i stand, naboerne i Holbøl hjalp os med at pakke præstegården sammen og få ryddet op, fortæller Elisabeth om et af lysglimtene.

De oplevede en anden hjælp fra lokalsamfundet og venner og familie, end de havde forventet.

– Mange af de lysglimt, der fylder i bogen, er hvordan et netværk kan hjælpe. Rigtig mange mennesker har det sådan, når de møder nogen, der har mistet, går de over på den anden side af gaden. Det var overhovedet ikke det, vi oplevede som familie. Min mor hun fortæller, at der var en dag, hvor 16 forskellige venner og familie ringede til hende for at høre, hvordan det går. Vi havde et stort netværk, der viste stor omsorg. Ikke kun de første måneder efter dødsfaldet, det var i rigtig mange år efter, fortæller Elisabeth.

Læs den som guide

Nogle af dem, der kan få gavn af at læse bogen, er netop det netværk, der er omkring børn, der mister en forældre.

– Et stærkt netværk er det, der skal til for, at børn kan komme godt ud på den anden side af tabet af en forældre. Vi er fire søskende, min mor kunne ikke være der hele tiden for os alle sammen. Der skal være nogle, der giver sig tid til at være der for de børn, der mangler en forældre, siger hun.

Det kan være mange forskellige grupper.

– Målgruppen kan blandt andet være sygeplejersker, pædagoger, lærere og andre, der møder børn i sorg. Målgruppen er også forældre eller bedsteforældre til børn, der har mistet. Det er en meget letlæst bog, det er et nemt tilgængeligt sprog, mange har læst den på en dag. Et omdrejningspunkt for bogen er, at vi bliver klogere på os selv, når man læser om andre. Her er der fire børn, man kan spejle sig i. Hvis det ikke lige er den ene man minder om, så kan det være en af de andre, forklarer Elisabeth.

Udover de personlige fortællinger er der også noget teori i bogen.

– Alle afsnit indledes med et let teoretisk afsnit om sorgteori, hvor man får et billede på, hvilken facet af sorgen man møder her, siger Elisabeth.

Positiv modtagelse

Bogen udkom den 26. marts og Elisabeth har allerede modtaget de første positive tilbagemeldinger på bogen.

– Jeg er vildt imponeret over, hvordan bogen netop viser forskellige ”typer” af børn i sorg, så den giver indblik for alle os, der ikke har oplevet, hvor gennemgri-bende det at miste en forælder forandrer livet og personligheden hos et barn. Tak for en meget fin læseoplevelse, skriver en kollega til hende.

– Jeg er lige blevet færdig med din bog, en varm, rørende bog. Det har været en følelsesmæssig rejse det sidste 1,5 døgn. Tårerne har trillet ned af kinderne, hjertet har trykket i brystet. Sorg, glæde og minder. Tak fordi du har hjulpet mig med at huske. Som pædagog vil jeg varmt anbefale din bog til andre, skriver en barndomsveninde.

– Fantastisk velskrevet og let læst og behandler emnet på en utrolig fin måde, samtidig med at den giver et rigtig dybt indtryk i dit og din families liv. Tak for en rigtig god oplevelse, skriver et menighedsrådsmedlem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top