Døgnrapporten
dognrapporten.jpg
HELE OMRÅDET. Uddrag fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport for uge 19

Kørsel uden førerret
VALLENSBÆK.
Onsdag den 6. maj klokken 00.08 blev en bil bragt til standsning på Vallensbæk Torvevej. Det viste sig, at føreren af bilen, en 23-årig kvinde, ikke havde kørekort. Hun blev sigtet for kørsel uden førerret, hvilket hun erkendte i øjeblikket.


Indbrud i virksomhed
BRØNDBY.
Mandag den 4. maj modtog politiet anmeldelse om indbrud hos en virksomhed på Park Allé i Brøndby. Indbruddet var sket i løbet af weekenden. Bygningen stod tom, fordi den er under renovering, men der var stjålet diverse værktøj fra stedet.


Tyveri fra personbil
BRØNDBY.
Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en koksgrå Fiat 500l Wagon personbil sket fredag den 8. maj mellem klokken 14.00 og klokken 15.10 på Park Allé i Brøndby. En rude var knust, og en pusletaske var stjålet.


Tyveri fra personbil
BRØNDBY.
Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en Toyota Yaris personbil sket mellem fredag den 8. maj. klokken 12.00 og lørdag den 9. maj klokken 11.30 på Sydgårdsvej i Brøndby. Bilen var uaflåst, og en taske var stjålet.


I sager om indbrud og tyveri modtager Københavns Vestegns Politi gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48/114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top