Døgnrapporten
dognrapporten.jpg
HELE OMRÅDET. Uddrag fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport for uge 20

Stjal jakke
GLOSTRUP.
Tirsdag den 12. maj klokken 14.51 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om et tyveri fra en udstilling i Glostrup Shoppingcenter på Hovedvejen. En butiksdetektiv havde tilbageholdt en 50-årig mand, idet han havde stjålet en jakke. Patruljen sigtede ham for butikstyveri, som han erkendte.


Værktøj stjålet fra varebil
GLOSTRUP.
Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et tyveri fra en Ford Transit varebil sket mellem søndag den 10. maj klokken 12.00 og mandag den 11. maj klokken 08.30 på Sofielundsvej i Glostrup. En dør var opbrudt, og diverse værktøj var stjålet.


Uden kørekort og over for rødt
BRØNDBY.
En politipatrulje standsede mandag den 11. maj klokken 12.35 en 28-årig mandlig bilist på Brøndbyøstervej i Brøndby, idet han kørte over for rødt lys i et kryds. Patruljen sigtede ham for dette, som han erkendte. Han blev ligeledes sigtet for kørsel uden førerret, idet han ikke havde kørekort, hvilket han også erkendte.


Møbler stjålet fra villa
BRØNDBY.
Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud sket mellem tirsdag den 12. maj klokken 14.30 og onsdag den 13. maj klokken 11.30 på Kildelunden i Brøndby Strand. Et vindue var opbrudt, og diverse møbler var stjålet.


27-årig kørte uden kørekort
BRØNDBY.
Onsdag den 13. maj klokken 17.06 standsede en politipatrulje en 27-årig mandlig bilist på Brøndbytoften i Brøndby. Manden var administrativt inddraget førerretten, hvorfor han blev sigtet for kørsel uden førerret. Han erkendte.


73-årig stjal køkkenredskab
BRØNDBY.
Onsdag den 13. maj klokken 17.10 rykkede en politipatrulje ud til en anmeldelse om et butikstyveri fra dagligvarebutik i Brøndby Strand Centrum. Butikkens personale havde tilbageholdt en 73-årig kvinde, idet hun havde stjålet et køkkenredskab samt håndsprit fra butikken. Patruljen sigtede hende for butikstyveri, som hun erkendte.


Smykker og mobil stjålet
BRØNDBY.
Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om et villaindbrud netop sket torsdag den 14. maj klokken 02.00 Ved Kirkebjerg i Brøndby. En dør var ulåst, hvorfor der var skaffet sig adgang og stjålet diverse smykker samt mobiltelefoner.


Fuld mand påkørte bil
VALLENSBÆK.
En politipatrulje rykkede torsdag den 14. maj klokken 14.12 til en anmeldelse om et mindre færdselsuheld på Holbækmotorvejen ved Vallensbæk. En 67-årig kvindelig bilist havde holdt for rødt i et kryds, hvor en 56-årig mandlig bilist påkørte hende bagfra. Ingen kom til skade, og manden blev skønnet alkoholpåvirket, hvorfor han blev sigtet og anholdt for spirituskørsel. Han blev kørt til politigården i Albertslund til blodprøver, og erkendte sigtelsen.


25-årig stjal jakke
GLOSTRUP.
Torsdag den 14. maj klokken 16.10 kørte en politipatrulje ud til en anmeldelse om et butikstyveri fra en sportsbutik i Glostrup Shoppingcenter. En vagt havde tilbageholdt en 25-årig mand, idet han havde stjålet en jakke. Patruljen sigtede ham for butikstyveri, som han erkendte i øjeblikket.


Brand i knallert
BRØNDBY.
Lørdag den 16. maj klokken 22.43 kørte en politipatrulje til en anmeldelse om en brand i en knallert på Strandesplanaden i Brøndby Strand. Ingen kom til skade, og brandvæsenet fik hurtigt branden slukket. Branden var påsat, og et vidne havde set fem unge drenge løbe fra stedet.

I sager om indbrud og tyveri modtager Københavns Vestegns Politi gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48/114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top