Havnene er åbne
Vallensbæk-havn.jpg
Folk har opført sig fint her i Vallensbæk Havn, og det er derfor ikke længere et hotspot. Foto: Jesper Ernst Henriksen
HELE OMRÅDET. Havnene i Brøndby og Vallensbæk er ikke længere hotspots, det er parkeringspladsen foran Brøndby Stadion dog stadig

Politiet har i forbindelse med corona-epidemien udpeget nogle hotsports, hvor de er særligt opmærksomme på, at der ikke skal samles for mange mennesker. Sker det, har politiet mulighed for helt at forbyde ophold i de pågældende områder i en periode.
For et par uger siden gjorde Københavns Vestegns Politi de to havne i Brøndby og Vallensbæk til hotspots. Det er netop blevet ophævet igen. Politiet oplyser, at folk har opført sig ansvarligt i de pågældende områder.
– Vi har holdt hotspot-områderne under tæt opsyn, og det ser ud til, at budskabet er forstået, og det vil jeg gerne takke borgerne på Vestegnen for – de har udvist omtanke og samfundssind, siger politidirektør Kim Christiansen.
Det almindelige forbud mod forsamlinger over 10 og det gode råd med at holde mindst en meters afstand til andre mennesker gælder dog stadig.
Der er stadig et hotspot på parkeringspladsen foran Brøndby Stadion, hvor der tidligere har været samlet for mange mennesker for at kigge på biler.
Københavns Vestegns Politi der har et forhøjet corona-beredskab døgnet rundt, følger udviklingen tæt og overvejer løbende sin indsats:
– Vi er derfor parate til hurtigt at genindføre eller udpege nye hotspots, hvis vi begynder at se forsamlinger eller uhensigtsmæssig adfærd visse steder – og vi er klar med bøder, hvis nogen bryder de regler, der er med til at bremse smitten i vores samfund, siger politidirektør Kim Christiansen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top