Nævn afviser byggeplaner: Nej til bygning til SUP og udsigtsplatform
bilag_1_situationsplan_tanghusene.jpg
Hele denne plan er blevet stoppet af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Foto: Grafik: Vallensbæk Kommune
VALLENSBÆK. Miljø- og Fødevareklagenævnet har afvist Vallensbæk Kommunes planer om at bygge en ny bygning på cirka 60 kvadratmeter ved Haveje. Politikerne vil nu have nævnet til at genoverveje den ellers endelige beslutning

Der var store ambitioner i Vallensbæk Kommune for fremtiden for området omkring den nye café Haveje på Vallensbæk Strand. De ville gerne have bygget et hus af fire 20-fods containere, der ville få et areal på cirka 60 kvadratmeter. Huset skulle bruges til opbevaring af udstyr til Stand Up Paddle (SUP), der er en ny vandsport med stigende popularitet. På toppen af huset skulle der være en udsigtsplatform, som for eksempel kunne bruges i forbindelse med konkurrencer på søen. Rundt om huset og den nye strandbar Haveje skulle der have været en træterrasse med borde og stole til Havejes gæster.
Alt det er der nu blevet sat en stopper for. Miljø- og Fødevareklagenævnet har nemlig som ankeinstans underkendt den tilladelse, som Ishøj Kommune havde givet til byggeriet.

Kigger på skråfotos
Arealet ved Haveje bliver kaldt for Tanghusene. De ligger indenfor søbeskyttelseslinjen, der har til formål at sikre søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Udgangspunktet er derfor, at man ikke må bygge indenfor den linje. Der er dog en omfattende og kompliceret lovgivning for, hvornår der kan gives dispensationer fra den bestemmelse.
Normalt er det kommunerne selv, der er planmyndighed. På grund af det forpligtende samarbejde mellem Vallensbæk og Ishøj kommuner er det dog Ishøj Kommune, der er planmyndighed for Vallensbæk Kommune. De gav i første omgang dispensationen, men så klagede Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Ishøj og Vallensbæk til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som gav dem medhold.
I Vallensbæk Kommune er politikerne meget utilfredse med den afgørelse.
– Denne afgørelse er helt urimelig, og jeg forstår simpelthen ikke, at Miljø- og Fødevareklagenævnet har afslået vores dispensationer. I afgørelsen kan jeg læse, at den er truffet udelukkende på baggrund af et luftfoto. Jeg er målløs over, at nævnet ikke har taget turen til Strandparken, for hvis de havde været en tur forbi, er jeg sikker på, at de godt kunne se, at vores plan var at gøre det rekreative område mere værdifuldt, siger borgmester Henrik Rasmussen (K).
Det er dog helt naturligt, at Miljø- og Fødevareklagenævnet træffer afgørelser på baggrund af luftfoto, siger Lasse K. Svensson, der er stedfortrædende formand for nævnet og har skrevet afgørelsen. Ud af over 1.300 sager i nævnet om året er de kun ude at kigge på forholdenen omkring fem gange.
– En meget sjælden gang i mellem går nævnet ud, hvis det er af stor skønsmæssig betydning, hvor det kræver, at vi står på stedet og kigger. Der skal noget helt særligt til. Det er maks fem sager om året, hvor vi er ude. Det er mange mennesker, der skal afsted, siger han.
Han mener, han sagtens kan danne sig et overblik over sagens oplysninger ud fra luftfotos.
– Det vi gør, det er at kigge på alle sagens oplysninger. Jeg går ind og kigger på skråfotos, som er helt nye luftfotos, hvor man kan se et område fra mange forskellige vinkler og zomme ind og ud. Det giver en rigtig god oplevelse af, hvordan det er på stedet og hvordan det ser ud, siger han.
Det samme siger Peter Pagh, professor i Miljøret ved Københavns Universitet.
– Det er helt almindelig praksis. Man kan diskutere, om det er hensigtsmæssigt at foretage så omfattende sagsbehandling alene på grund af luftfotos, men det er klagenævnets praksis, siger han.

Hører til i havnen
Der har over de seneste år været talt meget om at give kommunerne mulighed for at udvikle naturområder som Køge Bugt Strandpark yderligere. Det skete for eksempel med aftalen ’Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet.’ Her havde Vallensbæk flere gange besøg af erhvervsministre, der kiggede på mulighederne for at udvikle Vallensbæk Strand.
Efter den aftale søgte Vallensbæk Kommune om at få ophævet beskyttelseslinjerne i et stort område, der blandt andet omfattede Tanghusene. Da afgørelsen sidste år kom fra ministeriet, fik Vallensbæk dog et noget mindre område, der stort set kun omfatter Vallensbæk Havn og den tilhørende parkeringsplads. Tanghusene ligger altså stadig indenfor både strandbeskyttelseslinjen og søbeskyttelseslinjen.
Derudover er der i den nye fingerplan nogle muligheder for at dispensere, da Strandparken er blevet kaldt bynær strand. Strandbeskyttelsen skal dog stadig overholdes, lyder det fra Peter Pagh.
– Det, at man har fået tilladelse af ministeren efter planloven, er ikke nok. Der skal stadig gives dispensation for strandbeskyttelseslinjen. Den dispensation er undergivet nogle retslige begrænsninger, og det skal klagenævnet prøve, om de er overtrådt. Man kan sagtens diskutere, om det er problematisk, hvor strandbeskyttelseslinjen ligger. Men man har valgt at sige, at den ligger et bestemt sted, uanset om kysten går den ene eller den anden vej, siger han.
Det er Danmarks Naturfredningsforening i Vallensbæk og Ishøj, der har klaget. Her har næstformand Erik de Place Bjørn ikke noget imod plads til SUP. De skal bare ligge i Vallensbæk Havn, som der netop blev givet tilladelse til.
– Vi er begejstrede for, at Vallensbæk Kommune gør noget for at få folk ud i rekreative områder. Vi reagerer, fordi det skulle placeres i et område, der er beskyttet af søbeskyttelseslinjen. I naturfredningsforeningen mener vi, at området er udlagt som område med naturbeskyttelsesinteresser, så er det stridende mod det, at man placerer bygninger der. Når man vil have sådan en grejbank, kunne man placere den, hvor det var meget oplagt, nemlig ved havnen, siger han.
Han mener, at det er vigtigt at bevare søbreddens landskabskvaliteter, selvom det kun er et begrænset byggeri.
– Det er en søbred, og en søbred har sine kvaliteter som landskabselement. Der er et naturliv der, som skal tilgodeses. Hvis man placerer et byggeri der, hører det ikke hjemme. Naturbeskyttelsesloven er der for at sikre, at man har de landskabs- og naturtyper, siger han.
Politikerne i Vallensbæk har også fremført, at hele strandparken jo er menneskeskabt, og at det derfor er kultur og ikke natur, og at det derfor ikke skal beskyttes på samme måde.
– Det her område er menneskeskabt, skab af visionærer politikere langs Køge bugt, at påstå, at det er et bevaringsværdigt naturområde, det er helt ude i hampen, siger Søren Wiborg (S).
Det er dog en fejlslutning, lyder det fra formanden for Miljø- og Fødevareklagenævnet.
– Vi har også naturbeskyttelse af menneskeskabte søer. På et tidspunkt får det et naturligt plante- og dyreliv. Det får en biologisk funktionalitet, som skal beskyttes, siger Lasse K. Svensson.

Skriver brev
Når en sag først er afgjort af Miljø- og Fødevareklagenævnet, er der ikke flere muligheder for at anke. Den eneste mulighed er at gå til domstolene, der kan underkende nævnets afgørelser. Da sagen blev behandlet af Vallensbæk kommunalbestyrelse i onsdags, besluttede politikerne alligevel at forsøge at få afgørelsen omgjort.
’Forvaltningen vil anmode klagenævnet om, at sagen genoptages, og afgørelsen omgøres. Uanset om det viser sig, at afgørelsen ikke kan angribes juridisk, vil der blive fremhævet argumenter for, at afgørelsen er urimelig, og at de hensyn, som miljømyndigheden i Ishøj og Natur- og Fødevareklagenævnet har til opgave at varetage, til fulde tilgodeses, selvom der gives en dispensation’ vedtog de.
De tre partier i kommunalbestyrelsen formulerede et fælles brev, som de sendte til nævnet og til alle Folketingets partier.
– At en vikariende formand kan træffe så vidtgående en beslutning, det synes vi er ganske urimeligt. Vi vil anmode om, at det bliver en nævnsafgørelse og ikke bare en formandsbeslutning, siger Søren Wiborg (S).
Ifølge Lasse K. Svensson bliver langt de fleste sager afgjort af formanden, og det er meget sjældent, at sager bliver genoptaget af nævnet.
– Vi har over 1.300 sager i nævnet om året. Af nogle af dem, der ligner den her, er der over 300 om året. Proceduren er den, at vi laver et orienteringsark, hvor der står lidt om sagen. Den får alle nævnsmedlemmer så til gennemgang. Hvis vi synes, der er noget, der er principielt eller af stor samfundsmæssig betydning, så visiterer vi det, så det bliver behandlet i selve nævnet. Formanden har lov til at afgøre sager, som ikke er principielle eller har stor samfundsmæssig betydning. Det er langt over 90 procent. Man må nok sige, at den her sag falder indenfor en kategori, hvor vi allerede har lagt en linje, siger han.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top