Døgnrapporten
2019-10-26_at_20-53-51__DSC0758x-e1575014321186.jpg

Foto: Robert Hendel

Foto: Robert Hendel (arkiv)
HELE OMRÅDET. Udvalgte hendelser fra politiets døgnrapport

Bilist kørte bil påvirket af stoffer
Glostrup. Mandag den 13. juli kl. 01.37 standsede en politipatrulje en personbil på Tavleholmsvej til rutinemæssig kontrol af fører og køretøj. I dette tilfælde skulle det vise sig, at en narkometertest gav udslag på hash, hvorfor føreren, en 20-årig mand fra Brøndby, blev anholdt og kørt til blodprøve på politigården.

Varebil tømt for værktøj
Brøndby. I tiden fra mandag den 13. juli kl. 00.30 til tirsdag den 14. juli kl. 05.30 opbrød tyve en skydedør til en varebil på Rytterdammen og stjal hånd- og elværktøj fra kabinen.

Vidner meldte narkokørsel
Brøndby. Torsdag den 16. juli kort før klokken 06:21 blev Københavns Vestegns Politi kontaktet af en borger, der mente at have set to personer ankomme i bil til en tankstation på Park Allé i Brøndby, på trods af at føreren virkede meget påvirket af narko. Patruljen, der blev sendt til stedet, kunne konstatere, at den 32-årige fører virkede narkopåvirket og det blev han sigtet for. Han blev samtidig sigtet for at køre bil, selv om han var frakendt kørekortet. Det viste sig samtidig, at også den kvindelige passager havde ført bilen – og også hun blev skønnet narkopåvirket. Da de begge var så påvirkede, at betjentene skønnede, at de ikke kunne tage vare på sig selv, blev de taget med på politigården. Her blev det fastslået ved blodprøve, at manden var påvirket af blandt andet kokain.
At køre bil, selv om man er narkopåvirket, er dyrt. Ud over at man bliver frakendt kørekortet, så vil det som udgangspunkt første gang koster en netto-månedsløn og 2. gang man bliver taget, får man som udgangspunkt 10 dages fængsel.

Kvik nabo skræmte indbrudstyve på flugt
Brøndby. Onsdag den 15. juli kl. 13.17 anmeldte en årvågen borger, at to indbrudstyve netop var stukket af efter indbrud i en villa på Matrosvej. En politipatrulje kørte frem og konstaterede, at en havedør var brudt op, og at to tyve fik benene på nakken, før de fik stjålet noget, da borgeren overraskede dem. Tyvene beskrives begge som mænd af ikke etnisk dansk oprindelse, ca. 20 år og ca. 180 cm med sort, kort hår og muskuløse af bygning. På Riggervej kørte de væk en hvid bil – muligt en stationcar.

Kørte bil påvirket og uden førerret
Brøndby. Torsdag den 16. juli kl. 21.06 standsede en politipatrulje en bil til kontrol på Gammel Køge Lande. Føreren, en 20-årig mand, blev skønnet påvirket af euforiserende stoffer og havde kørselsforbud. Han blev sigtet for kørsel uden førerret og anholdt til blodprøve. Der venter nu et retligt efterspil, hvor kørsel uden førerret første gang koster 7.000 kr. i bøde, mens narkokørsel udover en nettomånedsløn medfører en ubetinget frakendelse af førerretten i tre år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top