Døgnrapporten
2019-10-26_at_20-54-05__DSC0759x-e1575013772601.jpg

Foto: Robert Hendel

Foto: Robert Hendel
HELE OMRÅDET. Udvalgte hendelser fra Københavns Vestegns Politis døgnrapporter i de seneste syv dage

Tømte bil for computere
GLOSTRUP. Tirsdag den 21. juli anmeldte en borger, at hans varebil fra aftenen før til tirsdag morgen var brudt op. Tyvene have stjålet it-udstyr fra fra varerummet, mens bilen var parkeret på Brandsbjergvej.

Nægtede narkokørsel
BRØNDBY. Tirsdag den 21. juli klokken 16.15 blev en politipatrulje opmærksom på en bil der kørte ad Park Allé i Brøndby. Da bilisten blev holdt ind, vidste det sig at føreren havde fået inddraget sit kørekort. Derfor blev den 21-årige fører af bilen sigtet for at køre bil, selv om hans kørekort var inddraget. På baggrund af den indledende samtale med føreren, vurderede betjentene, at manden kunne være påvirket af narkotika. Han blev derfor testet med et narkometer, som gav udslag for kokain og hash. Føreren nægtede forholdet og blev efterfølgende taget med på politigården for at få taget blodprøve.

Stjal æg, bacon og pølse
Glostrup. Onsdag den 22. juli klokken 14.17 blev en patrulje sendt til et supermarked på Diget i Glostrup, hvor en butiksdetektiv havde tilbageholdt en formodet butikstyv. En 29-årig mand var mistænkt for at have stjålet æg, bacon, smør og pølse. Det erkendte han, og i forbindelse med at patruljen visiterede manden, fandt de 0.1 gram amfetamin på den mistænkte. Han blev sigtet for begge forhold.

Tog for sig af smykker og elektronik
Brøndby. Torsdag den 23. juli kl 18.56 modtog Københavns Vestegns Politi en anmeldelse om et indbrud i et hus på Hørmarksvej i Brøndby. Patruljen, der blev sendt til stedet, kunne konstatere at huset var gennemrodet og at der blandt andet var stjålet smykker og elektronik. Betjentene på stedet tog en rundtur i kvarteret for at tale med naboerne, der dog ikke havde bemærket noget. Derfor hører Københavns Vestegns Politi gerne fra vidner.

Tømte varebil for værktøj
Brøndby. I tidsrummet lørdag den 25. juli klokken 16 til søndag den 26. juli klokken 9 brød tyve ind i en varebil i Albergparken og stjal instrumenter og værktøj.

Bilist blev hevet ind til blodprøve
Brøndby. Lørdag den 25. juli klokken 20.40 blev en 38-årig kvinde fra Søborg standset som fører af en bil på Brøndby Møllevej af en politipatrulje. Hun virkede påvirket og blev derfor sigtet for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer, anholdt og kørt til blodprøve på politigården.

Kørte bil uden at have kørekort
BRØNDBY. Mandag den 27. juli klokken 00.15 sigtede en politipatrulje en 34-årig mand fra Brøndby, fordi han kørte en bil ad Gammel Køge Landevej, selvom han ikke havde kørekort. Han erkendte og fik en bøde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top