Har Corona-tiden lært os noget?
Når jeg tænker på de tre måneder, der er gået siden Danmark næsten blev lukket ned, er jeg stolt over de mange borgere, som har gjort en kæmpe indsats for at holde hjulene i gang. Kreativitet, hjælpsomhed, opfindsomhed, imødekommenhed, næstekærlighed og omsorg er set i et omfang uden lige. En stor procentdel har jo arbejdet […]

Når jeg tænker på de tre måneder, der er gået siden Danmark næsten blev lukket ned, er jeg stolt over de mange borgere, som har gjort en kæmpe indsats for at holde hjulene i gang. Kreativitet, hjælpsomhed, opfindsomhed, imødekommenhed, næstekærlighed og omsorg er set i et omfang uden lige.
En stor procentdel har jo arbejdet absolut samme timeantal, endda måske mere, inden denne corona indtraf. Hjemmearbejdspladser er blomstret op, og det har virket.
Desværre har en stor procentdel også mærket det modsatte- ikke noget arbejde- ingen ordre- intet salg.
Omstillingsparathed må man sige er blevet praktiseret til UG indenfor mange faggrupper.
Afstand, hygiejne, udeliv, hjemmeundervisning, virtuelle digitale løsninger, miljøforbedringer, ja meget kan nævnes, og når vi kigger på smittetal og indlæggelser må vi jo erkende, at de tiltag, som blev taget fra regeringens side i marts, har haft sin virkning.
Men samfundet skal jo åbnes igen og dette er nu i gang. Derfor vil det ikke kunne undgås, at flere igen vil blive smittet. Det vi bare stadigvæk skal huske, er de første sætninger vi lærte i marts, vi skal stadigvæk undgå at kramme dem vi ikke er i familie med, og stadigvæk passe på de ældre og svage og ikke samles i store flokke.
Men har vi lært noget? Corona vil måske blive en del af vores hverdag fremover og vil vi (også os politikere) bruge den viden, vi nu har set blive praktiseret så respektfuldt og effektivt.
Vi skal huske at rengøring og hygiejne betyder rigtig meget, at udeliv styrker sundheden, at miljøet ændres når trafik og transport omlægges, at afstand og mindre grupper sammen mindsker sygdom hos ansatte, børn og ældre.
Evalueringen kan begynde. Jeg håber at vi er så fornuftige at vi vil gøre brug af den viden der vil foreligge. Det koster at ændre på tingene; men har vi råd til at lade være??
Med stor tak til et Danmark, hvor kommuner, firmaer, skoler, dagtilbud, ældrepleje, hospitaler, ansatte, borgere har været i gang.
Tak til jer – tak til Vallensbæk. God sommer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top