Mindeord om Tom Bartho
GLOSTRUP. Tidligere fotohandler i Glostrup, Tom Bartho, er gået bort

Tom Bartho er pludseligt, og alt for tidligt, afgået ved døden, søndag den 28. maj 2020. Tom blev 75 år.

Tom var i mange år ejer og en faglig dygtig leder af sin forretning Bartho Foto, på Hovedvejen i Glostrup. Efter salg af forretningen, blev det familien, der blev fokuseret på. Hustruen Gitte, deres to sønner og de livlige børnebørn. Tom nød deres fælles aktiviteter.

Tom var altid glad og imødekommende , med en stor indsigt i livets mange elementer. Især naturen med dens dyr og planter. Kikkerten og kameraet var altid ved hånden.

Det kulinariske, fra mad til vin, var i højsæde. Ikke dyrt, bare godt. Tom var en ivrig deltager i Madklubben gennem 30 år.

I sin fritid var Tom en meget passioneret golfspiller, som vil blive savnet af sine mange venner i Golfklubben.

Vores tanker går til Toms hustru Gitte, hans to drenge, børnebørn og familie. Alle har de mistet en uvurderlig støtte i deres liv.

Ære være Toms minde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top