Skulle hjælpe under coronakrisen – og mistede jobbet
veterankoordinator.jpg
Morgan Johnson er ikke længere ansat af Glostrup Kommune. Foto: Jesper Ernst Henriksen
GLOSTRUP. Glostrups tidligere veterankoordinator Morgan Johnson er blevet bedt om at hjælpe det amerikanske militær i 103 dage på grund af corona-udbruddet. Glostrup Kommune ville ikke give ham orlov, så han var nødt til at sige sit job op

Sidste år fik Glostrup Kommune efter længere tids tilløb en veteranpolitik og en veterankoordinator. Det blev Morgan Johnson, der blandt andet blev ansat, fordi han er veteran fra det amerikanske militær.

Som en del andre tidligere soldater var han på kontrakt med det amerikanske militær, så han skulle i tjeneste igen, hvis det blev nødvendigt. Det gjorde det i midten af juni. For mens corona-pandemien er ved at slippe sit tag i Europa, er den stigende i USA. Derfor blev Morgan Johnson indkaldt og bedt om at arbejde i alt 103 dage hen over sommeren. Det håbede han at kunne gøre, mens han stadig fastholdt sin ansættelse som veterankoordinator i Glostrup Kommune.

– Jeg havde noget ferie til gode og det er sommer, så jeg beder om orlov/sommerferie i de 103 dage, så jeg kan opfylde mine kontraktlige forpligtelser overfor militæret. Det får jeg nej til, fortæller han.

Han fik derfor en aftale med Glostrup Kommune om at stoppe den 30. juni, selvom han egentlig havde en længere opsigelsesperiode.

Ifølge Morgan Johnson var Glostrup Kommune godt klar over hans forpligtelser, da han blev ansat.

– Men de mente ikke, at det, at jeg var afsted med militæret, var hensigtsmæssigt i forhold til mit arbejde som veterankoordinator, siger han.

Han havde selv foreslået løsninger på, hvordan hans arbejde kunne udføres, mens han arbejdede for det amerikanske militær.

– Jeg havde foreslået, at man kunne lade Høje-Taastrup Kommunes veterankoordinator aflaste lidt i en periode, men det blev også afvist, siger han.
Kommunaldirektør i Glostrup Kommune, Maj Buch, bekræfter, at veterankoordinatoren har opsagt sin stilling, men kan ikke udtale sig om, hvorfor han ikke kunne få orlov, da det er en personalesag. Hun siger dog generelt om muligheden for at få orlov:

– Generelt er muligheden for orlov en afvejning mellem hensynet til den, der gerne vil have orlov og hensynet til arbejdspladsen.

Hun oplyser, at en anden medarbejder har overtaget opgaven som veterankoordinator midlertidigt, og at kommunen vil finde en permanent løsning efter sommerferien.

Generelt problem

Det er ikke kun for Morgan Johnson, at det er et problem, at man mister arbejdet, når man bliver bedt om at hjælpe under krisesituationer.

– Jeg synes det tegner et meget skarpt billede af de udfordringer, som veteraner står med. Samfundet siger, vi skal gøre noget for veteranerne, men en af de ting, som veteranerne efterlyser fra samfundet, er mulighed for at give orlov under nogle omstændigheder. Der er nogle enkelte regler, der tillader folk at blive udsendt, men de er meget begrænsede. Der har været sager med hjemmeværnsfolk, der er blevet aktiveret, hvor de har mistet deres job som konsekvens, siger han.

Offentlige og private virksomheder i Danmark er forpligtede til at give orlov til unge mænd og kvinder, der skal aftjene værnepligt.

I Danmark har virksomheder mulighed for at tilmelde sig organisationen InterForce, der netop arbejder for, at private og offentlige virksomheder giver deres medarbejdere mulighed for orlov, hvis de skal udsendes.

– InterForce’s formål er ikke blot at forbedre forholdene for de medarbejdere, der har både en militær og civil forpligtelse, men også at gøre samfundet bevidst om, at forsvaret af Danmark er en national opgave, som lykkes bedst og mest økonomisk, når vi sammen opbygger og bruger Reservestyrken, skriver de om sig selv.

– Problemet er, at det er en løs organisation, hvor de ikke er hårdt forpligtede over for folk. Det betyder, at der har været sager, hvor direktøren for en virksomhed har skrevet under på erklæringen, men hvor HR-afdelingen ikke har vidst det, og så har man efterfølgende ikke følt sig forpligtet til at overholde det, siger Morgan Johnson.

Det har også været et problem for danske soldater, der fik flere opgaver under corona-udbruddet.

– I forbindelse med corona-udbruddet valgte det danske forsvar at trække en masse soldater ind til at lave nødhospitaler, forskellige hygiejne-stationer og så videre. Der var det private erhvervsliv ikke så meget for at slippe medarbejderne. Nogle var, for så kunne de spare lønningerne, men mange var ikke meget for at slippe medarbejdere i en udefinerbar periode, siger Morgan Johnson.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top